Mand fængslet for knivstikkeri ved kolonihaver

Lørdag blev en 63-årig mand stukket i ryggen med en kniv. 51-årig blev mandag varetægtsfængslet i 3 uger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ved kolonihaveområdet Sommerlyst i Nykøbing Falster blev en 63-årig mand lørdag stukket i ryggen med en kniv.

En 51-årig mand er mandag formiddag ved Retten i Nykøbing Falster blevet varetægtsfængslet i 3 uger.

Søndag blev han sigtet for grov vold, og ifølge anklager Bente Larsen er det også det, han fængsles for.

Haveforeningen Sommerlyst
Læs også
Mand sigtes for at stikke bekendt i ryggen med kniv
Haveforeningen Sommerlyst
Læs også
Mand sigtes for at stikke bekendt i ryggen med kniv

Den 63-årige, der blev stukket i ryggen, blev umiddelbart efter overfaldet meldt uden for livsfare.

Bor i samme område

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters politi kender de to mænd kun hinanden overfladisk.

- De har ikke noget udestående med hinanden, men de bor i samme område, og det er sådan, de har kendskab til hinanden, kunne vagtchef Jan Nielsen søndag fortælle Ritzau.

Den 51-årige formodede gerningsmand blev anholdt 09.12 søndag, hvorefter han blev kørt til afhøring.

Manden har endnu ikke besluttet sig for, om han vil kære fængslingen.


Nyhedsoverblik