Mand er fløjet på hospitalet efter fald fra fiskekutter

I forbindelse med reparation af en fiskekutter faldt en mand ned i skibsskroget og er alvorligt kvæstet, men udenfor livsfare.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mand er blevet fløjet til Odense Universitetshospital til behandling, efter at han mandag eftermiddag faldt fra cirka tre meters højde ned i et skibsskrog på en fiskekutter.

Fiskutteren stod på land på Langø Havn på Lolland og var ved at blive repareret, da faldulykken skete.

Agersø færge
Læs også
Arbejdsulykke på færge - styrmand fik fingre i klemme i luge
Agersø færge
Læs også
Arbejdsulykke på færge - styrmand fik fingre i klemme i luge

Manden stod med ryggen til skibsskroget, da han faldt ned i det. Han blev efterfølgende hevet op af brandvæsnet, bragt ned på jorden i en marinebåre og efterfølgende ind i en helikopter.

Alvorlig kvæstet

Lolland-Falsters Brandvæsen fik anmeldelsen klokken 13.07. Ifølge indsatsleder Jens Rasmussen er manden alvorligt kvæstet.

- Han er blevet alvorlig kvæstet ved faldet, og vi skulle virkelig tage hensyn i arbejdet med at løfte ham ned på jorden, siger han.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser mandag klokken 16.00, at manden er udenfor livsfare og bekræfter, at der er tale om en arbejdsulykke.

De nærmere omstændigheder omkring ulykken kendes fortsat ikke. Sagen er overdraget til Arbejdstilsynet, der skal beslutte, om der er sket strafbare overtrædelser. 

Clock10. feb 2020, kl. 16:10
Opdateret: Artiklen er opdateret med oplysninger fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

 


Nyhedsoverblik