Mand dømt for at sætte ild til sin ven - politiet kritiseres for efterforskning

Drabschef afviser, at politiets efterforskere har smølet i alvorlig sag, hvor en mand blev overhældt med benzin og sat ild til.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

41-årige Kenneth Durhuus blev sidste uge idømt seks års fængsel ved Retten i Nykøbing Falster for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder.

Retten i Nykøbing Falster
Læs også
Mand får seks års fængsel for at sætte ild til kammerat
Retten i Nykøbing Falster
Læs også
Mand får seks års fængsel for at sætte ild til kammerat

En decembernat på Vestlolland satte han ild til sin 37-årige kammerat, der endte i livsfare på Rigshospitalet med forbrændinger på 50 procent af kroppen.

To måneder før gerningssted blev undersøgt

Under retssagen blev der udtrykt hård kritik mod politiet i sagen, hvor der gik to måneder, før gerningsstedet blev undersøgt, og 10 måneder, før politiet fik anholdt og fremstillet den nu dømte i et grundlovsforhør og varetægtsfængslet. Det skriver folketidende.dk.

quote Der gik desværre fire dage, før politiet blev informeret om sagen

Søren Ravn-Nielsen, drabschef fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Det er en meget speciel og meget forfærdelig historie. Der gik desværre fire dage, før politiet blev informeret om sagen. Havde vi hørt om det noget før, havde vi haft mulighed for at få en helt anden opstart på sagen, siger Søren Ravn-Nielsen, drabschef fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Folketidende.

Forurettede lå i koma

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik en henvendelse fra Københavns Politi om, at der kunne være sket en forbrydelse i forhold til en mand fra Lolland, der var blevet indlagt på Rigshospitalet med svære brandskader, siger Søren Ravn-Nielsen.

- Mandens tilstand gjorde, at vi ikke kunne afhøre ham før i januar. Vi havde derfor kun et udsagn fra en tredje mand, der ikke havde været til stede, da det skete, siger Søren Ravn-Nielsen.

Når han ikke kunne afhøres, var det fordi, den forurettede lå i koma.

Søren Ravn-Nielsen understreger, at ambulancepersonalet heller ingen mistanke havde om, at der skulle være blevet begået en forbrydelse.


Nyhedsoverblik