Mand anholdt: Slog 13-årig dreng i hovedet

En 13-årig dreng var torsdag aften på vej hjem fra en ungdomsklub i Maribo, da han blev standset af en mand, der slog ham i hovedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet måtte torsdag aften anholde en 35-årig mand fra Guldborg, som umotiveret slog en ung dreng i hovedet.

Den 13-årige dreng var sammen med to venner torsdag aften omkring klokken 21 på vej hjem fra en ungdomsklub i Maribo. Ifølge politiet blev drengene standset af to mænd, som spurgte efter ild, men pludselig slog den ene mand ud efter en af drengene og ramte ham i hovedet.

Vidner på stedet tilkaldte politiet og på baggrund af deres forklaringer lykkedes det Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi at anholde den 35-årige mand på et lokalt værtshus i Maribo.

Manden blev sigtet for vold og taget med til politistationen i Næstved, hvor han vil blive afhørt.


Nyhedsoverblik