¨

Lovestorm fylder et år

02:55

Facebook-initiativet Lovestorm fejrer fødselsdag. Vi var med til fest.

1 af 2

Protestbevægelsen Lolland-Falster Lovestorm fylder et år. Vi har været med til fødselsdagsfest i Nakskov

Der blev dækket op til fest i Nakskov tirsdag. Nærmere bestem en fødselsdagsfest. Byen kan sammen med resten af Sydhavsøerne fejre ét års dagen for facebookbevægelsen Lolland-Falster Lovestorm.

- Vi fejrer, at det er et år siden, vi skød denne her facebookgruppe i gang, fortæller en af initiativtagerne Anne-Lise Becker.

For et år siden, havde de ikke regnet med, at de ville stå her i dag.

- Vi troede faktisk ikke, at det var muligt at holde liv i gruppen i et år. Til næste år har vi etableret os endnu mere og fået et bedre borgerfællesskab, lyder det fra Anne-Lise Becker.

Fødselsdagen bød på taler, teater, musik og boder med lokale fødevarespecialiteter.

 

En protestgruppe med krælighed

Gruppen opstod som en modreaktion på tv2 programmet ’På røven i Nakskov’ og de mange negative historier fra området.

Initiativtagerne ville sætte mere fokus på de positive historier fra Lolland og Falster.

Det mener flere, de er lykkes med.

- Efter Lovestorm er startet, er vi blevet mere opmærksomme på at lægge mærke til de små ting, der opstår, som de gule blomster der står, når vi kører ind i byen, siger Sonja Christensen fra Nakskov.

 

Gruppen vokser

I dag, et år efter at gruppen blev oprettet på Facebook, har over 20.000 personer meldt sig under fanerne, der vil sprede kærlighed til området. Og gruppen vokser stadig hver dag.

Hvis du vil være med til at sprede det positive budskab kan du melde dig ind i gruppen her.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App