Lollikkerne skal betale næsthøjest skat i landet

Fra årsskiftet kommer der skattestigning på Lolland. Det betyder, at lollikkerne skal betale den næsthøjest skat i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med skattestigningen er Lolland rykket fra en femte- til en andenplads, når det handler om, hvem der betaler mest i skat. Det skriver Folketidende.

Skatten vil fra årsskiftet stige fra 26,7 til 27,0 procent. Det betyder, at Lolland Kommune kommer til at dele andenpladsen med Vesthimmerland Kommune. Den kommune der betaler mest i skat er Langeland Kommune.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, men det viser endnu en gang den ulighed, der er mellem kommunerne, siger borgmester Holger Schou Rasmussen (Soc.Dem.) til Folketidende.

Holger Schou Rasmussen ønsker sig en urbaniseringskommission, der kan anbefale løsninger.

Det var i den forgangne uge, at skattestigningen blev vedtaget. Her vedtog byrådet i Guldborgsund Kommune også, at de ville hæve skatten.

Det skriver Folketidende.


Nyhedsoverblik