Lollands fremtid til debat

Omkring 200 mennesker var tirsdag mødt op til et borgermøde, der satte kommunens fremtid på dagsordenen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var Bangs Have i Maribo, der lagde lokaler til mødet, der fik omkring 200 personer til at dukke op.

Kommunens politikere havde inviteret indenfor, så borgerne kunne komme med deres idéer til, hvordan man vender udviklingen for området.

De skulle helt konkret være med til at præge en plan- og udviklingsstrategi for kommunen frem mod 2030.

Viceborgmester Henrik Høegh (Venstre) var en af dem, der fra politisk side deltog på mødet.

- Vi er godt i gang, nu skal vi have borgerne med, og vi skal have dem inddraget og engageret. Vi har så mange ildsjæle, der er i gang omkring deres lokalsamfund og nu skal vi have erhvervslivet og fødevareproduktion med, siger han.

Den nye plan- og udviklingsstrategi er i høring frem til 19. maj.


Nyhedsoverblik