Lollands borgmester vil have SKAT til Maribo

Står det til borgmesteren i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen, så skal en af de nye styrelser i SKAT have hjemme i Maribo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da regeringen skulle beslutte, hvor i landet de statslige arbejdspladser skulle flytte hen, fik Lolland Kommune ikke en krumme af kagen.

Derfor vil borgmester Holger Schou Rasmussen (S) gerne have en del af SKAT til området, når den efter planen skal genopbygges og deles i forskellige styrelser.

Det skriver Folketidende.

Lav økonomisk vækst

Holger Schou Rasmussen har sendt skatteminister Karsten Lauritzen (V) et brev, hvori han blandt andet forklarer, hvorfor han mener, en af SKATs styrelser skal ligge på Lolland.

- Vi ligger entydigt højest i det sociale indeks og tilsvarende lavt, når det kommer til økonomisk udvikling. Vi er en kommune med en befolkningssammensætning, hvor færre og færre til stadighed skal holde hånden under flere og flere, skriver borgmesteren ifølge Folketidende.


Nyhedsoverblik