Lolland tvangsbortadopterer flest børn – det er en god model, mener udvalgsformand

Lolland Kommune er den kommune i landet, der bortadopterer flest børn mod forældrenes vilje. Steffen Rasmussen (S) sidder i spidsen for det udvalg i kommunen, der indbringer sagerne for Ankestyrelsen.

Steffen Rasmussen er socialdemokrat og har de seneste syv år stået i spidsen for Børn- og Ungeudvalget i kommunen. De fem medlemmer mødes 14 gange om året og tager blandt andet stilling til sager om tvangsanbringelser, overvåget samvær og tvangsbortadoptioner af børn.

- De første par år var jeg helt ødelagt efter sådan et møde, men jeg lærte med tiden, at man simpelthen er nødt til at trykke delete, når man har sat sig ud i bilen, fortæller han.

Udvalget består af to politikere, to psykologer og en dommer. De seneste tre år er der havnet flere indstillinger fra forvaltningen om tvangsbortadoptioner af børn på deres bord. 

quote Det er rigtig godt for et barn at have en familie at vokse op i i stedet for at have en plejefamilie

Steffen Rasmussen (S), formand, Børn- og Ungeudvalget, Lolland Kommune

Reglerne på området blev lempet i 2015, så kommunerne ikke længere skal kunne godtgøre, at forældrene er varigt ude af stand til at drage omsorg for barnet, men blot sandsynliggøre det. Det har fået antallet af tvangsadoptioner til at stige, ikke mindst på Lolland. Kommunen er den i landet, der tvangsbortadopterer flest børn, i 2020 blev 10 børn fra Lolland Kommune bortadopteret mod forældrenes vilje.

- Vi har været meget interesserede i det her, for vi synes, det er en rigtig god model. Det er rigtig godt for et barn at have en familie at vokse op i i stedet for at have en plejefamilie, siger Steffen Rasmussen (S).

Ingen ved, hvordan det går børnene

Kritikere kalder dog stigningen i antallet af tvangsbortadoptioner bekymrende.

En af dem er Inge Bryderup, som er adjungeret professor på Aalborg Universitet og forsker i børneanbringelser. Hun mener, stigningen er problematisk set i lyset af, at der ikke er meget viden om tvangsbortadoptioner.

- Der findes ingen forskning herhjemme, og den internationale kan ikke overføres til danske forhold. Så vi aner ikke, hvordan det går børnene senere i livet, sagde hun til Ritzau i marts. 

Samtidig mener flere, at det er problematisk, at de biologiske forældre får meget svært ved at have samvær med deres barn, når det er bortadopteret, frem for hvis barnet var anbragt.

Men stigningen i antallet af sager ville ikke ske, hvis Ankestyrelsen ikke mente, der var grundlag for at tvangsbortadoptere et barn. Det er nemlig styrelsen, der godkender eller afviser kommunernes indstilling til tvangsbortadoptioner.

Derfor er det lovgivningen, der eventuelt skal skydes på og ikke kommunerne, mener Steffen Rasmussen (S). Han er dog ikke enig i kritikken.

- Hvis man vokser op i en familie, hvor man er en del af familien og ved, at når man er 45, så deltager man også i juleaften i den familie og har brødre og søstre, fætre og kusiner, så er det nemmere at skabe en sund opvækst.

Steffen Rasmusen (S) er formand for Børn- og Ungeudvalget i Lolland Kommune, som behandler indstillinger fra forvaltningen til blandt andet tvangsbortadoptioner.
Steffen Rasmusen (S) er formand for Børn- og Ungeudvalget i Lolland Kommune, som behandler indstillinger fra forvaltningen til blandt andet tvangsbortadoptioner. Foto: Privat foto.

Alternativet til tvangsbortadoptioner er en anbringelse af barnet eller den unge hos en plejefamilie eller på et opholdssted. Her kan de biologiske forældre hvert andet år anmode om mere samvær eller hjemgivelse af barnet, men det mener Steffen Rasmussen (S) ikke altid er gavnligt.

- Hvis et barn er otte år gammelt og har boet i en plejefamilie nærmest siden fødslen, og hvor plejebarnet oplever hvert andet år, at de biologiske forældre skal prøve sagen igen, og de biologiske forældre siger til barnet: nu skal vi snart til møde i børn- og ungeudvalget, så skal vi nok få dig hjem igen. Hele det pres på barnet bliver jo fjernet ved det her. Nu lukker man bagdøren - nu er du et rigtigt barn i den her familie, siger Steffen Rasmussen (S).

Udvalg får mange informationer om barnet

Formanden understreger, at der ikke ligger en politisk beslutning om, at der skal tvangsbortadopteres flere børn fra Lolland, nu hvor reglerne er lempet.

- I Børn- og Ungeudvalget kigger vi på lovgivningen, og det der står i paragrafferne og hvordan det passer med det, vi får fra forvaltningen, fra forældrenes advokater og barnets advokat, og så læser vi psykolograpporter, samværsrapporter og beretninger fra naboer, skoler, daginstitutioner og andre. 

- I nogle tilfælde er der også politirapporter om slagsmål i hjemmene og drikkegilder, og vi ser billeder af boliger, der er fyldt med skrald og hundeekskrementer på gulvet. Vi ser mange frygtelige ting, fortæller Steffen Rasmussen.

quote Når det lykkes, og sagerne kommer igennem, så føler jeg en stor lettelse

Steffen Rasmussen (S), formand, Børn- og Ungeudvalget, Lolland Kommune

Tvangsbortadoptioner er et stort indgreb, men Steffen Rasmussen (S) er glad for, at det er blevet nemmere for kommunerne at gøre brug af muligheden.

- Når det lykkes, og sagerne kommer igennem, så føler jeg en stor lettelse. Så tænker jeg: Så har jeg gjort mit bedste for det barn. Sådan har jeg det.

Sidste år blev 10 sager om tvangsbortadoptioner i Lolland Kommune godkendt i Ankestyrelsen, og ifølge Steffen Rasmussen (S) er det sjældent, at styrelsen ikke er enig med kommunen og Børn- og Ungeudvalgets beslutning. 

Han husker kun to sager om tvangsbortadoptioner, der er sendt tilbage fra styrelsen til en ny behandling i kommunen. Som regel med det resultat at sagen går igennem alligevel.