Lolland topper ledigheden i 3F

3F Vestlolland indtager førstepladsen på top ti over arbejdsløsheden blandt medlemmer af 3F. Her er mere end 17 procent ledige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 Fire fynske afdelinger er med i top ti over arbejdsløsheden blandt medlemmer af 3F. Førstepladsen indtager 3F Vestlolland, skriver Fagbladet 3F.

Fyn, Lolland og Bornholm er de områder i landet, hvor 3F's ledighed topper, viser ledighedstal for december. Hos 3F Vestlolland er over 17 procent ledige. I 3F Nordhøjfyn i Søndersø er 15,2 procent medlemmer uden job, i Østfyn 14,5 procent, i Sydfyn 13,9 procent, og i 3F Odense GOPS er der 13 procent arbejdsløse.

Både på Fyn og Lolland venter man på de store anlægs- og byggeprojekter.

- Der kommer et nyt supersygehus i Odense, og der er tale om ny omfartsvej og letbane i Odense. Når det går i gang, vil det i høj grad også komme vores medlemmer til gavn. Men der har været nok snak - nu skal der realiteter på bordet, siger Egon F. Pedersen, formand for 3F Nordhøjfyn, til Fagbladet 3F.

Formanden for 3F Vestlolland Jess Hansen er forsigtig optimist.

- Vi holder jo vejret lidt i øjeblikket, og ser frem til de store byggeanlægs-projekter, der skal komme, blandt andet Femern-forbindelsen. Samtidig kommer der et nyt stort superfængsel på Falster, siger Jess Hansen.

/ritzau/


Nyhedsoverblik