Lolland står til at huse atomaffald

Hvis planen med at sende Danmarks atomaffald til udlandet glipper, så er Lolland favorit til at få det frygtede radioaktive affald fra Danmarks atomeventyr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Glipper planen om at sende Danmarks atomaffald til et slutdepot i udlandet, så er etableringen af et slutdepot på Lolland en af de bedste løsninger til at opbevare det frygtede atomaffald fra Risø.

Sådan lyder meldingen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus), skriver Politiken fredag.

Flertal vil sende affaldet til udlandet
Forleden blev et politisk flertal på Christiansborg enige om at gøre endnu et forsøg på at få udlandet til at tage imod affaldet - men hvis det ikke lykkes, så er undergrunden under Rødbyhavn det sikreste sted til affaldet blandt de undersøgte steder

Det vurderer Geus efter den første runde med foreløbige undersøgelser.

Forklaringen er, at lerlagene ved Rødbyhavn er "uforstyrrede" og "forventes at kunne tilbageholde et eventuelt udslip af radioaktivt materiale".

Rødbyhavn har heller ikke jordskælv eller særlige drikkevandsinteresser. Der er heller ikke nogen af den type turistattraktioner, som fremhæves under et par af de andre områder. Vurderingen af Østermarie-Paradisbakkerne på Bornholm nævner eksempelvis Brændegårdshaven.

Intet er sikkert endnu

Intet er dog afgjort endnu. For det første har eksperterne ikke klart anbefalet nogen af områderne. Man mangler en såkaldt strategisk miljøvurdering, både af de seks områder og af fortsat lagring i et såkaldt mellemlager på Risø.

Det er på Risø, at hovedparten af atomaffaldet er oparbejdet i de forsøgsreaktorer, der kørte 1957-2001.


Nyhedsoverblik