Kommunen har købt havnen for kun 15 millioner kroner af Scanlines. Det er efter mange års forhandlinger om havnens fremtid og muligheder, at Lolland Kommune nu kan fået købsaftalen i hus.
- Det har været en fantastisk dag. Nu skal vi i dialog med dem, som driver virksomhed på havnen, og vi skal ud i en planlægningsfase. Flere af virksomhederne på havnen ligger på lejede grunde, så der er indtægter derfra og fra havnepengene. Havnen blev totalrenoveret i 2005-2006, så der forestår ingen vedligeholdsesarbejde. Det er virkelig et scoop, siger Hans Ole Sørensen, der er formand for erhvervsudvalget, til Folketidende.dk