Lolland Kommune forbyder rockere at bruge klubhus i Maribo

Rockerklubben Satudarah må ikke bruge det gamle sundhedshus i Maribo som samlingssted. Forbuddet gælder indtil videre i tre måneder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lolland Kommune tager nu konsekvensen af længere tids uro omkring det gamle Sundhedshus på Vestergade i Maribo.

Her holder rockerklubben Satudarah MC nemlig til, og i begyndelsen af måneden blev der skudt mod huset. Politiet har også flere gange ransaget adressen og fundet knive, slagvåben og penge.

Derfor har kommunen nu valgt at benytte sig af rockerloven og nedlægge forbud mod, at ejendommen bliver brugt som samlingssted de næste tre måneder. 

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Generel utryghed i området

Forbuddet blev varslet den 13. oktober, og det er gældende fra og med i dag.

Lolland Kommune opstiller fem grunde til, at Satudarah må finde et andet sted at holde til de næste tre måneder. De mener, at der er generelt utryghed omkring ejendommen, og de henviser også til, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i medfør af rockerloven allerede har lukket klubhuset.

Politiet lukkede Satudarahs klubhus i Maribo den 6. oktober efter skudepisoden mod ejendommen. 

Derfor forbyder Lolland Kommune forsamlinger på Vestergade 6