Lolland indtager central rolle i ny Netflix-serie - filmskaber skal bruge 450 statister

En ny Netflix-serie skal indspilles på Lolland. Serien kræver blandt andet over 400 statister - men ellers er holdet bag sparsomme med informationer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I starten af det nye år rykker et større filmhold til Lolland. Det er optagelserne til en ny Netflix-sci-fi-serie med titlen Chosen, hvor den syddanske ø ifølge holdet bag er som skabt til historien om et meteornedslag, der fandt sted for 17 år siden i byen "Middelbo".

Hovedpersonen er den 17-årig pige, Emma, fortæller producent Christian Potalivo fra produktionsselskabet Tall and Small, som har fået til opgave at lave serien for Netflix.

quote Det handler om at komme et sted hen, som passer til historien

Christian Potalivo, producent, Tall and Small

- Emma finder ud af nogle ting, som gør, at hun stiller spørgsmål ved, om meteornedslaget overhovedet har fundet sted – og hvad der i virkeligheden skete – og det sender hende ud på et større eventyr.

Han vil på nuværende tidspunkt ikke løfte sløret yderligere for seriens plot, og hvad der sker, da Emma finder ud af hele historien om meteornedslaget ikke blot var et fupnummer til at tiltrække turstier – men noget langt værre.

Chosen bliver den tredje dansksprogede Netflix-serie - og den anden danske Netflix-serie fra Christian Potalivos hånd efter the The Rain , der havde præmiere i 2018.

Noget magisk over  Lolland

Selvom navnet på byen i den nye serie ligger sig mistænkeligt nært op ad en by ved samme navn på Lolland (Maribo), så er det ifølge Christian Potalivo et rent sammentræf – men det er valget af Lolland derimod ikke.

Selv har han tilbragt mange barndomssomre nær Nakskov, ligesom filmens forfatter Jannik Tai Mosholt - der også var med på holdet bag førnævnte The Rain - ligeledes har nære relationer til øen.

- Vi synes, der noget magisk over Lolland. For det første har stedet så meget historie i sig med stor industri og landbrug, og samtidig er det en del af Danmark, som har prøvet lidt af hvert. Det har skabt nogle forskellige miljøer på Lolland, som, vi synes, er super spændende, og som, vi synes, er ret unikt – og som man også i udlandet vil se som ret dansk, fortæller Christian Potalivo.

Historiens kulisser er således stærkt inspireret af flere steder på Lolland, forklarer han:

- Det er altid dyrt at rykke ud af de steder, hvor de fleste filmfolk bor. Det ville være klart nemmere at optage det rundt om hjørnet fra vores produktionsselskab i København – men det handler om at komme et sted hen, som passer til historien, som vi oplever, kan være medfortællende til den historie, vi skal lave, tilføjer han.

Søger 450 statister

For at filmen kan en blive realitet, er der brug for en stor gruppe statister. Det gælder for en stor del af de scener, som skal optages på Lolland. Oscar Skarbye er statistkoordinator på Chosen, og han gør det klart, at man har brug for mange forskellige mennesker til de 450 statistroller, som historien kræver for at kunne blive til film.

- Både mænd og kvinder og børn og sådan set også familier eller kærestepar eller vennegrupper. Vi søger faktisk virkelig, virkelig bredt, fordi meget af det, vi skal filme, skal ligne et landsbymiljø, så derfor skal vi ligesom bruge en masse forskellige mennesker, siger han og tilføjer:

- Vi kommer blandt andet til at skulle lave nogle større byfestscener, hvor det kunne være rart at have alt, hvad man kunne forestille sig boede i denne her fiktive by.

Selvom historien udfolder sig omkring Lolland, så er statistrollerne ikke begrænset til lokale indbyggere.

Læs også
Stjerneinstruktør indspiller i al hemmelighed ny film i Rødbyhavn
Læs også
Stjerneinstruktør indspiller i al hemmelighed ny film i Rødbyhavn

- Folk er velkomne til at søge fra hele landet, men de skal selvfølgelig have det in mente, at vi optager på Lolland, så det vil være lidt af en tur at køre fra for eksempel Jylland. Men hvis man er frisk på det, så er man mere end velkommen, siger Oscar Skarbye og tilføjer:

- Vi betaler det samme til alle, uanset hvor man kommer fra, så der må man så opveje, om det er noget, man ville være frisk på.

Chosen bliver i seks afsnit med forventet premiere i 2021.

Det er ikke første gang, at Lolland er kulisse til større indspilninger i filmbranchen. Tidligere på året indtog den internationale instruktør Christopher Nolan Rødbyhavn for optagelserne til scener i filmen Tenet.

Hvis du er interesseret i at medvirke som statist, kan du søge her.


Nyhedsoverblik