Lolland-Falster Lovestorm udskriver logo-konkurrence

Protesterne mod TV2-dokumentaren "På Røven i Nakskov" skal have et logo, og alle kan sende et bud ind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Initiativet Lolland-Falster Lovestorm skal have et logo. Det mener Quality Lolland-Falster, der udskriver en konkurrence, hvor alle kan sende deres bud på et logo.

LÆS OGSÅ Lolland-Falster Lovestorm

Lolland-Falster Lovestorm er navnet på den proteststorm, der opstod efter TV2's dokumentarserie "På Røven i Nakskov". Første afsnit blev vist i april og er en serie af seks afsnit, der følger flere borgere på Lolland og Falster. De mange protester mod dokumentaren førte til en gruppe på Facebook, hvor over 22.000 medlemmer deler deres positive historier fra området.

LÆS OGSÅ Proteststorm mod TV2

LÆS OGSÅ TV2-Nyhederne bevægede sig ind i "løvens hule"

Nu skal protesterne have et officielt logo, der skal bruges på hjemmeside, mails, annoncer, klistermærker, badges, og T-shirts, og alle er inviteret til at give deres bud på et logo. 

Her er datoerne:

12. maj: Konkurrencen udskrives
19. maj: Sidste frist for indsendelse af logo
21. maj: Offentliggørelse af vinderlogo.

Indsendelse af logo skal ske på adressen logo@qlf.dk senest 19. maj.
Indsendelse af præmiebeskrivelser skal ske på adressen sponsor@qlf.dk.


Nyhedsoverblik