Lolland er blevet dansk centrum for Nordeuropas største rovfugl

28 år gammelt projekt med at få flere havørne til at yngle i Danmark er blevet en stor succes. I Maribo dyrker de fuglen, der trækker turister til.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- En, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte, ni... og så herinde i midten sidder den 10.

Thomas Rasmussen tæller antallet af de unge havørne i træet, der er på et foto, han tog på en bådtur i Maribo-Søndersø.  

Lige da han tog fotoet, kunne han godt se, at der sad et par stykker i træet, men det var først hjemme foran computeren, at han kunne gøre det utrolige syn, som han aldrig nogensinde tidligere havde set. 

Fotoet er et godt minde i Thomas Rasmussens fotoalbum, men det er også et billede på en succes. 

100 ynglende par i Danmark

For bare 100 år siden var havørnen næsten væk i Danmark, men i 1992 begyndte en redningsaktion, Projekt Ørn. Dengang havde havørnen ikke ynglet i Danmark i mere end 90 år, og håbet var 75 ynglepar i 2040.

Nu er der 100 ynglepar. 

_roerhoeg_foto_jan_skriver.jpg
Læs også
Rørhøgen var truet af udryddelse - nu er bestanden mangedoblet
_roerhoeg_foto_jan_skriver.jpg
Læs også
Rørhøgen var truet af udryddelse - nu er bestanden mangedoblet

- Der var ingen, som i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, at vi her 25 år senere har 100 ynglepar, siger Uffe Nielsen, der er naturvejleder ved Maribo-Søerne og var med fra starten, da Projekt Ørn gik i luften. 

Artiklen fortsætter under billedet.

- Der var ingen, som i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, at vi her 25 år senere har 100 ynglepar, siger naturvejleder Uffe Nielsen.
- Der var ingen, som i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, at vi her 25 år senere har 100 ynglepar, siger naturvejleder Uffe Nielsen. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Et af de første par ynglede i træerne ved Maribosøerne - i dag er der 12 reder med unger alene på Lolland Falster - og Maribosøerne er centrum, hvis man vil opleve Nordeuropas største rovfugl med et vingefang på 2,5 meter.

- Det er det, fordi det udover at være at yngleområde også er et overnatnings- og rasteområde for unge ørne fra et stort område, siger Uffe Nielsen. 

Havørne-kasketter

Havøerne er blevet godt modtaget på turistbureauet i Maribo. Den er både kommet på forsiden af brochure og kommet med på et skilt, der markerer en cykelrute rundt om Maribo-Søndersø. 

- Der kommer folk hertil og spørger decideret efter havørnene. Vi sælger sågar også kasketter med havørne på, siger Malene Haarbo fra Maribo Turistbureau. 

Artiklen fortsætter under billedet.

- Der kommer folk hertil og spørger decideret efter havørnene, siger Malene Haarbo fra Maribo Turistbureau.
- Der kommer folk hertil og spørger decideret efter havørnene, siger Malene Haarbo fra Maribo Turistbureau. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

I dag yngler to havørnepar ved Maribo-søerne. 


Nyhedsoverblik