Lokalt bryggeri får pris

Krenkerup Bryggeri i Sakskøbing har netop fået prisen for årets lokale vare på Sydsjælland og Lolland-Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De seneste år har Krenkerup Bryggeri i Sakskøbing modtaget flere priser.   

Og nu fortsætter prisregnen, bryggeriets Doppel Bock-øl er nemlig netop blevet kåret til årets lokale vare på Sydsjælland og Lolland-Falster af Coop og Madkulturen.

- Jeg er meget stolt over at blive anerkendt, hvis man har et godt produkt, og kunderne også synes det er godt, så bliver jeg endnu mere stolt og glad for mit arbejde, siger brygmester Constantin Förtner.

Ingredienser fra marken

Øllen er i høj grad lokal, ingredienserne kommer nemlig fra godset egne marker.  

- Vi er meget stolte over at kunne producere det selv, og det er jo også det det går ud på, fra jord til bord-modellen, som vi kører her på Krenkerup, siger godsforvalter Mathias Knudsen.

Flere store priser

Det er langt fra den første pris bryggeriet vinder. For fire år siden vandt Doppel Bock'en prisen som Europas bedste øl, og jagten på flere priser fortsætter.

- Vi vil gerne have flere piser, og vi vil give os fuldt ud for at opnå det, siger brygmesteren. 

Og fordi Doppel Bock'en er blevet udråbt til årets lokale vare på Sydsjælland og Lolland-Falster, er øllen nu med i opløbet i den nationale finale. Førstepræmien er en check på 50.000 kroner og vinderen bliver udråbt på onsdag den 1. juni. 


Nyhedsoverblik