Lokal virksomhed skaber arbejdspladser på stribe

MHI Vestas i Nakskov er blevet meget større på ganske få år. Et godt samarbejde med kommunen er det meget vigtigt, hvis det skal fortsætte, lyder det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Christian Andersen er ved at flytte en 80 meter lang vinge til en vindmølle ved MHI Vestas i Nakskov på Lolland.

Han bor i området og har arbejdet som kranfører i virksomheden i to år – og han har oplevet, hvordan han har fået flere og flere kollegaer.

- Det er flot. Og det er også blomstret op for området. Det er det. Der er meget større muligheder nu. Man kan næsten selv vælge, hvad man vil i dag, siger Christian Andersen.

Artiklen fortsætter under billederne...

Christian Andersen er kranfører hos MHI Vestas.
Christian Andersen er kranfører hos MHI Vestas. Foto: Frederik Thorup - TV ØST
 
  Foto: Frederik Thorup - TV ØST

Succes med at skabe arbejdspladser

I 2015 var der kun ganske få medarbejdere ansat. I dag er der 520 medarbejdere på vindmøllefabrikken, og det gør MHI Vestas til én ad de mange lokale virksomheder, der bringer flere arbejdspladser til kommunen.

MHI Vestas
Læs også
Lolland har vendt kurven - flere kommer i job
MHI Vestas
Læs også
Lolland har vendt kurven - flere kommer i job

- Jeg håber, vi har en positiv indvirkning i lokalområdet. Både det at vi ansætter vores egne medarbejdere, men lige så meget, at der sker en øget aktivitet i samfundet, siger Bo Vermund Jensen, der er direktør for vinge-divisionen hos MHI Vestas.

Artiklen fortsætter under billedet...

Bo Vermund Jensen fremhæver samarbejdet med kommunen.
Bo Vermund Jensen fremhæver samarbejdet med kommunen. Foto: Frederik Thorup - TV ØST

I Lolland Kommune er antallet af ledige reduceret med 53 procent fra 2012 til 2018. Det vil sige, at der er kommet 914 færre ledige i 2018. Bag tallene ligger der ifølge Lolland Kommune en bedre strategi om et styrket samarbejde mellem kommune og lokale virksomheder.

Samspil med kommune er altafgørende

Og spørger man Dansk Industri (DI), så er netop dét samarbejde kardinalpunktet, hvis virksomhederne skal kunne skabe nye arbejdspladser.

quote Man skal tænke på, at de medarbejdere, vi genererer, er folk, der skal lære at bygge vinger, og derfor har vi brug for lokale skoler, der kan hjælpe os med det

Bo Vermund Jensen, direktør for vinge-divisionen, MHI Vestas.

- Det betyder, at du nemmere kan udvide din forretning. Du kan nemmere få fat i de personer, du skal bruge. Og når man tænker på, hvor mange mennesker vi skal bruge i de kommende, og hvor højt aktivitetsniveauet er her, så er det vigtigt, at man hele tiden kigger på de mennesker, der er ledige og ser på, hvad der skal til for at få dem ud i ordinært arbejde, siger Kim Frimann, der er formand for DI Lolland-Falster.

Også hos MHI Vestas mener man, at samarbejdet mellem kommune og virksomhed er vigtigt.

- Vi bruger selvfølgelig kommunen, og vi samarbejder om det, vi laver. For eksempel arbejder vi med erhvervsfremme herude fra havneområdet i Nakskov og fra uddannelsesinstitutionerne, siger Bo Vermund Jensen.

Vibeke Grave
Læs også
Har succes med jobindsats - men den sociale byrde er stadig tung på Lolland
Vibeke Grave
Læs også
Har succes med jobindsats - men den sociale byrde er stadig tung på Lolland

- Man skal tænke på, at de medarbejdere, vi genererer, er folk, der skal lære at bygge vinger, og derfor har vi brug for lokale skoler, der kan hjælpe os med det.

I 2012 var der 1.734 ledige i Lolland Kommune, men sidste år var det tal faldet til 820 ledige.


Nyhedsoverblik