Lokal musiker får platinplade for ”Nede Mette”

Musikeren Blak fra Nakskov får en platinplade for nummeret ”Nede Mette”.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag kunne musikeren Blak fra Nakskov hente en platinplade i København.

Den får han for nummeret ”Nede Mette”, der er blevet streamet over 10 millioner gange i Danmark.

- Det havde jeg ikke regnet med ville ske efter en måneds tid, fortæller Blak, da han står med platinpladen i hånden.

Musikeren Blak hedder i virkeligheden Henrik Blak og 27 år gammel, og han bor til daglig i Nakskov. Han laver musik sammen med kollegerne fra Flexmusic, som holder til i Maribo.

Skrevet for fire år siden

Henrik Blak skrev sangen ”Nede Mette” for fire år siden, og det startede som en intern joke med en ven.

Det var først i midten af april, at Henrik Blak valgte at sende singlen på gaden.

- Jeg tror altid det har været et sårøgsmål om tid. Det ville komme naturligt på et tidspunkt, men før det kom, var jeg ikke villig til at lægge noget ud, fordi jeg gerne ville sikre mig, at det der kom ud var ordentligt, siger Henrik Blak.

Sangen er siden blevet yderst populær, og den er blevet hørt over 10 millioner gange på Spotify. Desuden er nummeret den første sang, der har opnået 300.000 daglige afspilninger på Spotify i Danmark. 

- Nu glæder jeg bare til at udgive det næste, så vi er sikre på, at det ikke bare var en engangsfornøjelse.

Næste gang vi kan høre noget til Blak, er når han udsender den næste single i løbet af juli eller august.


Nyhedsoverblik