Det sker ofte for arkæologer, at de støder på besynderlige fænomener.
Men nogle fænomener er mere besynderlige end andre.
Det kan arkæologerne fra Museum Lolland-Falster skrive under, da de under en udgravning på Lidsø nær Rødby i sommer stødte på nogle mærkværdige fund.
Pottemagerne kan have brugt menneskekæber fra nyligt afdøde mennesker
Frem af mulden dukkede fragmenter af to 5.000 år gamle lerskiver. De bar ifølge museet tydelige tandmærker afsat af et menneske. Det var dog ikke den store overraskelse for arkæologerne, at de dukkede op.
På en tidligere udgravning samme sted i 1971 blev der fundet en stump af en lerskive med lignende tandmærker.
Artiklen fortsætter under billedet.
Stenalderens Lidsø-boere var desuden ikke de eneste med smag for at sætte tænderne i ler. Et fragment af en lerskive med fire nydelige bidmærker dukkede for nogle år siden op ved Museum Lolland-Falsters udgravning ved Syltholm.
Et sjældent fænomen
Det er arkæolog Bjørnar Måge fra Museum Lolland-Falster, som ledede udgravninger ved Lidsø, og han kender kun nogle få andre lignende fund.
- Jeg har kun kendskab til få fund andre steder i Danmark, så jeg vil mene, at der er tale om et sjældent fænomen, udtaler Bjørnar Måge i en pressemeddelelse.
Han forklarer, at tandmærkerne kun optræder på den ene side af lerskiverne, og at de kan have indgået i rituelle handlinger.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Lerskiverne er fundet i en sammenhæng, som vi formoder afspejler rituelle handlinger, siger Bjørnar Måge og fortsætter:
- Vi er stødt på stenlægninger, hvor man har deponeret hornstejler fra kvæg, mens der andre steder er deponeret kæber. Det minder meget om noget af det, vi udgravede ved Syltholm for et par år siden i forbindelse med Femernprojektet, og vi har sandsynligvis fat i nogle hidtil ukendte aspekter af bondestenalderens ritualer.
Undersøgt på Retsmedicinsk Institut
Bidmærkerne er blevet undersøgt af retsodontolog Niels Dyrgaard Jensen ved Retsmedicinsk Institut i København.
I sin rapport konkluderer Niels Dyrgaard Jensen, at tandmærkerne stammer fra de fire forreste tænder og de to hjørnetænder i undermunden. Intet tyder på, at en person har bidt sammen om lerskiven.
Der er tale om et sjældent fænomen
Mærkerne er snarere fremstillet ved, at nogen har presset lerskiven mod tænderne i underkæben.
Det gode spørgsmål er, om det var levende eller døde personer, som har afsat tandmærkerne. Retsodontologen mener ikke, det kan være tilfældet, da tænder hurtigt løsnes i kæben efter døden og falder ud.
Brugte muligvis menneskekæber fra afdøde mennesker
Men Bjørnar Måge vil ikke helt afskrive muligheden.
- Vi har fundet fragmenter af menneskekranier på årets udgravning, og derfor leger vi med tanken om, at pottemagerne kan have brugt menneskekæber fra nyligt afdøde mennesker til at ornamentere lerskiverne med, siger han.
Netop den periode af stenalderen, som lerskiverne stammer fra, var kendt for en for moderne mennesker makaber omgang med døde mennesker og menneskeknogler.
I jættestuerne blev skeletdele løbende omorganiseret, og meget tyder på, at udvalgte menneskeknogler blev fjernet derfra for at indgå i andre sammenhænge.