Lennart Damsbo-Andersen får nyt ordførerskab

Folketingsmedlem Lennart Damsbo-Andersen (A) fra Lolland er i dag blevet udnævnt til Socialdemokraternes ordfører for landdistrikter og småøer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Udnævnelsen kom i forbindelse med Socialdemokratiets gruppemøde i dag, hvor der i kølvandet på ministerrokaden blev rokeret rundt blandt flere ordførerskaber.

- Udnævnelsen kommer som en overraskelse, fortæller Lennart Damsbo-Andersen til Folketidende.

Socialdemokraten kommer fra Frejlev Østermark på Østlolland og har blandt andet været borgmester i den gamle Nysted Kommune.

Bor selv i et landdistrikt

- Jeg glæder mig meget. Jeg bor jo selv i et landdistrikt og har dermed erfaringen med de udfordringer, det giver, siger Lennart Damsbo-Andersen til avisens hjemmeside.

Lennart Damsbo-Andersen er i forvejen indfødsretsordfører og formand for Folketingets beskæftigelsesudvalg.
Han afløser partikollegaen Annette Lind som ordfører i Landdistriktsudvalget.

Han sad som formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i Guldborgsund, inden han blev valgt til Folketinget.


Nyhedsoverblik