Længere vej til valgurnerne (Video)

Siden sidste valg er flere små valgsteder blevet nedlagt. Og det længere stykke transport blev søndagens udfordring i flere mindre byer på Sydvestlolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er blevet længere mellem stemmeboksene på Sydvestlolland.

Siden sidste valg er flere af valgstederne blevet lukket ned. Nu skal blandt andet vælgere bosat i landsbyerne Kappel, Vesternæs, Vestenskov, Sjunkeby og Langø drage til Dannemare for at sætte deres kryds.

Birthe Rasmussen tror ikke, hun havde fået stemt, hvis hun ikke havde fået et lift af en ven. Hun bor i Langø - femten kilometer fra valgstedet i Dannemare. Og det er første gang, der er så langt.

- Jeg havde ikke fået stemt, hvis ikke jeg havde fået et lift, fortæller hun. Hun tror, at mange især ældre mennesker vil blive hjemme på grund af besværet.

Lolland Kommune har dog forsøgt at løse det logistiske problem. De har tilbudt svage ældre og dårligt gående transport til valgstedet, hvis de tilmeldte sig før den 2. juni. Men der har været overraskende få, der har taget imod tilbuddet. Faktisk har kun 24 i hele Lolland Kommune tilmeldt sig kørselsordningen, fortæller Asger Lund, der administrerer valget i Lolland Kommune.

Birthe Rasmussen tror, at mange ældre som hun selv ikke har været klar over tilbuddet:

- Kommunens orientering overfor de ældre, den har ikke været ret god. Jeg fandt ud af det helt tilfældigt, og jeg tror mange ældre stadig ikke er klar over det, fortæller hun.

Der var dog mange, der havde fundet vej til stemmeboksene i Dannemare. Her var Inger Poulsen fra Langø cyklet til valgstedet:

- Jeg cykler ret meget, så for mig var det ikke noget problem, lød det, som hun indleverede sin stemmeseddel.

Og stemmeprocenten ser god ud, fortalte valgsekretær på stedet Lisbeth Petersen:

- Det tegner rigtig godt, men nu må se. Vi har aftenen foran os, lød det ved 15-tiden i dag.

 

[video:flv:090607_smaa_afstemningssteder.flv]


Nyhedsoverblik