Kvinde tortureret i fangeskab på Lolland

En 36-årig mand fra Kettinge på Lolland er blevet varetægtsfængslet for at have frihedsberøvet, mishandlet og voldtaget en afrikansk kvinde. Se TV2 ØSTs interview med politiet om sagen her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 22-årig afrikansk kvinde blev holdt som fange på en ødegård på Lolland, hvor hun blev udsat for tortur og voldtaget gentagne gange af en 36-årig mand.

- Det er en meget grov sag, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

I weekenden lykkedes det for kvinden at stikke af,  hun løb nøgen over en mark og søgte tilflugt hos en nabo, der kontaktede politiet.

Kvinden er blev udsat for adskillige grove voldsforbrydelser hos manden i Kettinge, og var så ilde tilredt at hun var i behandling i to døgn på sygehuset i Nykøbing Falster, inden hun blev udskrevet.

Kvinden er blevet lokket til Danmark med falske løfter, og der kan være tale om kvindehandel og derfor er den krænkede kvinde nu selv frihedsberøvet.

- Det skyldes, at hun opholder sig illegalt i landet, og at der er tvivl om hendes identitet, siger vicepolitiinspektøren.

[video:video_mangler:090914_soeren_ravn.flv]