Kvinde taget med 9.000 abstinenspiller

Ved en buskontrol i Rødbyhavn lørdag blev en 42-årige kvinde anholdt med 9.000 abstinenspiller på sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det gav formentligt sved på panden hos en 42-årig britisk kvinde, da SKAT lørdag klokken 15 lavede buskontrol i Rødbyhavn. Kvinden havde 9.133 piller af mærket Subutex på sig, og da de blev opdaget, blev hun kørt til politistationen i Nykøbing Falster.

Varetægtsfængslet for narkosmugling

Kvinden blev afhørt af politiet lørdag og fremstillet i grundlovsforhør for smugling af narkotika søndag. Her blev hun varetægtsfængslet frem til 9. april.

Ifølge Netdoktor.dk er Subutex et præparat, der bliver brugt til at forebygge abstinenser hos narkomaner.


Nyhedsoverblik