Kvinde frifundet for drab på ekskæreste

Østre Landsret har frifundet en 43-årig kvinde for drab på sin ekskæreste. Til gengæld holder landsretten fast i 3 mænds domme, der lyder på manddrab.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 43-årige kvinde fik lempet sin dom, da Østre Landsret onsdag eftermiddag omstødte byrettens afgørelse.

Det skriver folketidende.dk.

Slipper ikke for straf

Hun slipper dog ikke helt for straf, idet hun blev dømt for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

47-årige Jesper Rasmussen blev dræbt i sin lejlighed i Maribo 16. november 2011. Byretten dømte 3 mænd for at have opsøgt, overfaldet og dræbt ham i hjemmet i november, og landsretten stadfæstede altså dommen for manddrab.

Torsdag tager landsretten stilling til strafudmålingen.