Kronprinsesse Mary besøger Rødby på fredag

På fredag får Lolland royalt besøg – nærmere bestemt Rødby, når kronprinsesse Mary sammen med udenrigsminister Kristian Jensen besøger Søndre Skole.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det bliver ekstra sjovt at gå i skole på fredag, hvis man altså er elev på Søndre Skole i Rødby.

For på fredag besøger Kronprinsesse Mary skolen, når hun skal lancere FN-rapporten: "State of the World Population Report”, der  er FN's Befolkningsfonds og UNFPAs årlige rapport over aktuelle, temabaserede befolkningsproblematikker. Sammen med Mary kommer udenrigsminister Kristian Jensen også.

Børnene vil blandt andet lære om ligestilling, de 17 FN verdensmål, befolkningsudvikling og forebyggelse af mobning.

Og der er én helt bestemt grund til, at det netop er på Lolland, at FN-rapporten lanceres. Hele verdens befolkning kan nemlig stå på øen, lyder det.  

Så hvis du vil have et glimt af kronprinsessen, så skal du være klar klokken 9.45 på fredag. 


Nyhedsoverblik