¨

Kritiserer mangelfulde mentalundersøgelser - flere beboere på institution føler sig fejlplaceret

På institutionen Kofoedsminde føler flere af beboerne sig fejlplaceret, fordi de er blevet misforstået eller har snydt under en mentalundersøgelse. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Næsten en tredjedel af mentalundersøgelser er mangelfulde, vurderer Retslægerådet. Det kan forstanderen på institutionen Kofoedsminde også genkende.

Mellem 25 og 35 procent af mentalerklæringer for udviklingshæmmede er præget af omfattende mangler. Det vurderer Retslægerådet, som typisk foretager en uvildig vurdering af undersøgelsen.

Derfor frygter rådet, at dømte i årevis har fået en straf på et fejlagtigt eller mangelfuld grundlag, skriver Berlingske.

Ifølge Mette Brandt-Christensen, næstformand i Retslægerådet, er problemet primært, at kriminelle bliver vurderet til at være udviklingshæmmede uden at være det. Det kan for eksempel betyde, at kriminelle, der fejlagtigt opfattes som udviklingshæmmede, efterfølgende bliver anbragt på institutioner som Kofoedsminde på Lolland. 

- Vi har i flere år påpeget at kvaliteten af mentalundersøgelserne bør hæves på dette område. Hvordan det skal gøres i praksis ligger selvfølgelig hos de instanser, der står for mentalundersøgelser, siger Mette Brandt-Christensen til TV2 ØST.

- Vi ser ofte, at der lægges meget stor vægt på en aktuel IQ-test, mens de øvrige forhold, som hører med til at kunne stille diagnosen mental retardering, kun beskrives summarisk. Det drejer sig især om beskrivelse af funktionsniveauet gennem barndommen. Desuden kan mange forhold gøre, at en sigtet scorer lavt på IQ-test uden af den grund at være udviklingshæmmet, for eksempel stofmisbrug, kronisk sindslidelse, hjerneskade med mere.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Grafik: Nick Abildgaard

Nogen faker sig til lavere IQ

Det billede kan de godt genkende på landets eneste sikrede institution for dømte udviklingshæmmede, Kofoedsminde.

- Jeg er bekendt med, at der er flere af vores beboere, som selv mener, at de enten har faket eller på anden vis har været utilfredse, fordi de i virkeligheden har en højere IQ, end mentalundersøgelsen viser, siger forstander Kay Jokil til TV2 ØST.

- Det sker faktisk jævnligt. Ikke tit, men jævnligt. Vi har måske en til to hvert eneste år, hvor vi kan være i tvivl om, hvorvidt der er tale om en udviklingshæmmet eller én, der i virkeligheden scorer højere på IQ-skalaen, end det er bedømt.

Vi ser ofte, at resultatet kan være forskelligt, hvis der bliver foretaget en mentalerklæring igen

Kay Jokil, forstander på institutionen Kofoedsminde

Snød i IQ-test – blev erklæret mentalt retarderet

En af dem, der har snydt i en IQ-test og er endt på Kofoedsminde, kunne DR fortælle om sidste år.

Her bragte mediet en historie om 31-årige Mikael Juncker Sørensen, som var anbragt på institutionen, fordi han i sin mentalundersøgelse var vurderet udviklingshæmmet. Han fortalte, at han havde snydt og bevidst svaret forkert til sin IQ-test for at undgå fængsel.

I den samlede retspsykiatriske erklæring blev Mikael Juncker Sørensen diagnosticeret lettere mentalt retarderet.

Et andet eksempel kan Berlingske berette om. De har interviewet en 22-årig domsanbragt mand med pakistansk baggrund, som mener han er fejlplaceret på Kofoedsminde. Han blev under en IQ-test, som hører til en mentalundersøgelse, spurgt ind til, hvad man ikke må kaste med, når man selv bor i et glashus. Den unge mand skriver og taler flydende dansk, men kendte ikke til udtrykket.

Den problematik med udenlandske borgere, der fejlplaceres, kan forstanderen på Kofoedminde også nikke genkendende til.

- Det er en tanke, man godt kan have, og vi støder også ind i nogle beboere, som siger det selv. Vi ser ofte, at resultatet kan være forskelligt, hvis der bliver foretaget en mentalerklæring igen, fordi de eventuelt skal i retten igen.

Beboere med flere forskellige diagnoser

Og ifølge forstanderen for Kofoedsminde er der flere af beboerne, der muligvis er havnet det forkerte sted.

Vi er selvfølgelig uddannede til at lave et kvalificeret skøn, men det er jo ikke en ligning med ét eneste rigtigt resultat

Dorte Sestoft, ledende overlæge på Retspsykiatrisk Klinik

- Alle vores beboere er de mest kvikke af de udviklingshæmmede. En lang række af vores beboere befinder sig i grænseområdet for, hvornår man er udviklingshæmmede, og hvornår man ikke er, siger Kay Jokil.

- Og vi lever i et diagnosesamfund, så mange af vores beboere har ikke kun udviklingshæmning. Mange af dem er også autister, har personlighedsforstyrrelser eller andet.

Og de mangelfulde mentalundersøgelser kan have store konsekvenser, både for de beboere, der sidder på Kofoedsminde, og for dem, der sidder i fængslerne og måske burde være på en insitution.

- Det har i hvertfald den konsekvens, at de selv føler, at de er blevet forkert behandlet. Derfor gør det det nok sværere at indgå i en pædagogisk relation med dem og for vores vedkommende at udføre vores job, som jo er at sætte dem i stand til at klare sig selv i en mindre indgribende foranstaltning, siger forstander Kay Jokil.

- Det kan også give nogle potentielle konfliktmuligheder i forhold til andre af vores beboere, fordi de oplever sig selv som værende dygtigere, klogere eller bedre.

For svært at få en ny erklæring

Og så er der dem ligesom Mikael Juncker Sørensen, der har snydt systemet, men i virkeligheden ender med at snyde sig selv.

For i stedet for en fængselsstraf i en begrænset periode, blev han dømt til anbringelse på institution på ubestemt tid.

- Hvis man burde være i et fængsel, kan det have nogle konsekvenser, som er meget uheldige for den enkelte beboer. 

- Det er svært at få lavet en ny mentalerklæring. Det koster mange penge. Der er mange af vores beboere, der gerne vil have foretaget en ny. Flere undersøgelser kunne understøtte beboernes retssikkerhed, siger Kay Jokill.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kay Jokill mener, at det er for svært at få en ny mentalerklæring. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

En lægelig vurdering er et skøn

Det er Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik, der varetager de ambulante mentalundersøgelser på Sjælland og Lolland-Falster. 

Her sidder ledende overlæge Dorte Sestoft, som også har siddet i Retslægerådet i 11 år. Hun mener, at man skal tage højde for, at det typisk er meget komplicerede sager og komplekse udredninger, der er tale om.

- Det er et skøn. En lægelig undersøgelse er et skøn. Vi er selvfølgelig uddannede til at lave et kvalificeret skøn, men det er jo ikke en ligning med ét eneste rigtigt resultat, siger hun.

Hun fremhæver desuden, at de på den retspsykiatriske klinik alene laver mentalundersøgelser i modsætning til andre steder i landet, som også har andre opgaver.

- Derfor er vi nok rigtig opmærksomme på at være så grundige, som man skal være. Vi er opmærksomme på faldgruber, som for eksemepel det med at beskrive barndomsforløbet for dårligt. For hvis man er mentalt retarderet, så er det noget, man er født med, slutter hun.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App