Kritik af Region Sjællands rygeregler

Et totalt rygeforbud for Region Sjællands næsten 18.000 medarbejdere er trådt i kraft. Reglerne møder kritik på institutionen Kofoedsminde i Rødby.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Normalt slutter Bent Rasmussen og Anders Nielsen frokostpausen med henholdsvis en cigaret og en pibe tobak. Men det er slut nu.

- Det er forkert, at der kommer love og regler om den slags. Vi kan godt ryge uden at genere nogen, mener de to omsorgsmedhjælpere fra Kofoedsminde, der er en institution for dømte udviklingshæmmede i Rødby.

Fra 1. august er der rygning forbudt for samtlige Region Sjællands ansatte i hele arbejdstiden. Formålet med er at forhindre passiv rygning.

- Men vi ryger kun udendørs i forvejen, og vi tager hensyn til ikke-rygerne, erklærer Anders Nielsen.

På Kofoedsminde forstår medarbejderne ikke forbuddet, når beboerne gerne må tænde smøgen.

- De kan sidde og ryge lige over for os. Det gør det jo ikke nemmere at lade være, mener Bent Rasmussen.

De ansatte i Region Sjælland, som selv betaler deres pauser, må dog gerne ryge i arbejdstiden. Men så skal de skifte til privat tøj og forlade matriklen.


Nyhedsoverblik