¨

Kraftig brand spærrede vej

Foto: Lars Dalsig

En kraftig brand i en ejendom fik brandvæsnet til at spærre hovedvejen mellem Maribo og Tårs.

Lørdag aften opdagede genboer til et tomt hus på Maribovej ved Nakskov, at ejendommens carport stod i flammer.

De alarmerede brandvæsnet, som på stedet kunne konstatere, at ilden allerede havde godt fat i bygningen.

Indsatsleder Jens Rasmussen fra Lolland-Falster brandvæsen var den første på stedet.

- Da jeg kommer frem, ser jeg, at der er ild i hele tagkonstruktionen.

Vejen spærret i to timer

Brandvæsnet valgte at standse trafikken på hovedvejen mellem Maribo og Tårs. Ejendommen ligger nemlig helt ud til vejen, og Falcks sprøjtevogn optog det meste af pladsen.

Vejen forblev spærret i omkring to timer fra klokken 20 til klokken 22.

Da ilden var slukket var hele tagkonstruktionen udbrændt.

Der skal nu ses nærmere på årsagen til branden i det ubeboede hus.

- Branden er opstået i garagen, men vi ved ikke hvordan. Der skal nu laves en brandundersøgelse af stedet, siger vagtchef hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi, Ehm Christensen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App