Kørte 121 kilometer i timen gennem landsby

En fartkontrol afslørede onsdag en bil suse med 121 kilometer i timen gennem landsbyen Reersnæs ved Bandholm. Bilisten står til at miste sit kørekort.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fire ud af fem kørte helt efter bogen, da der onsdag var fartkontrol i Reersnæs ved Bandholm.

61 bilister kan dog vente på at få en hilsen fra myndighederne en af dagene, efter de er blevet fotograferet med al for høj hastighed gennem den lille landsby.

Politiets fotovogn stod der på bestilling fra borgerne, der er bekymrede over den høje fart i byen.

Den hurtigste bil gennem byen blev målt til at køre 121 kilometer i timen – hvilket svarer til en ubetinget frakendelse af kørekortet og en bøde på ikke under 6.000 kroner.

Otte klip i kørekortet

Vejen gennem Reersnæs er med fortov på begge sider af vejen, og som i alle andre byer med en hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen.

Kontrollen blev gennemført mellem klokken 7.20 og 14.00 onsdag.

Ud over bilisten, der får en ubetinget frakendelse af kørekortet, så får yderligere otte bilister et klip i kørekortet. Det betyder, at de har kørt mere end 65 kilometer i timen gennem byen.


Nyhedsoverblik