Kommune siger nej til millionrenovering

Lolland Kommune siger nej til at renovere boliger i Sognefogedvænget i Rødbyhavn, hvilket kan betyde, at afdelingen går konkurs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Planerne om en millionrenovering af boligbebyggelsen Sognefogedvænget i Rødbyhavn bliver droppet. Folketidende.dk skriver, at et flertal i økonomiudvalget er imod projektet.

- Vi siger nej til det. Der er et overskud af almene boliger i Rødbyhavn. Og fremtidsprognosen siger, at Rødbyhavn mister 25 procent af sin befolkning inden for den næste årrække, siger Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

Nej'et kan ifølge avisen betyde, at boligafdelingen går konkurs.


Nyhedsoverblik