- Vi skal se potentialer i alle, og der hvor vi virkelig skal gøre en kæmpe indsats, det er at få vores unge med.
Sådan siger Vibeke Grave (S), formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune, som roser en målrettet indsats om at få udsatte unge fra Birkevænget og Nørrevænget i Nakskov til at tage et fritidsjob. Det særlige jobtilbud skal hjælpe de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse og passe et fast arbejde.
Hun betegner udfordringen med udsatte unge, der hverken er aktiv på arbejdsmarkedet eller under uddannelse, som et stort problem på Lolland. Ifølge hende er der på landsplan 20 procent, der ikke kan gå videre i et forløb efter grundskolen.
Lolland ser ud, som Lolland gør, og derfor skal vi bryde den sociale arv og flytte de unge ud i noget aktivt
- I Lolland Kommune kan man godt ligge 10 procent til det tal. Lolland ser ud, som Lolland gør, og derfor skal vi bryde den sociale arv og flytte de unge ud i noget aktivt. Det kan godt være, at de ikke kan gå direkte ind på en ungdomsuddannelse eller et fuldtidsarbejde, men det at de er i gang og har en mål, når de står op om morgenen, det er rigtig vigtigt, siger Vibeke Grave og fortsætter.
- Der er ingen tvivl om, at den indsats, som der er ude i det boligsociale område Birkevænget og Nørrevænget, er en god forlængelse af det, som vi selv gør i Lolland Kommune. De har været gode til at skabe en rød tråd i deres indsats, og det er en vigtig ting, så det kobler sig til vores indsats.
Helt konkret tilbyder den boligsociale helhedsplan i Birkevænget og Nørrevænget udsatte unge i boligområdet en praktikperiode på tre måneder, hvor de to timer om ugen skal passe et fritidsjob. Det særlige jobtilbud har fået 865.000 kroner i satspuljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til at betale for løn til de unge.
- De skal have en arbejdsidentitet
Der er allerede 14 unge i den særlige jobtræning, og hos boligsociale helhedsplan i Birkevænget og Nørrevænget giver indsatsen god mening.
De skal have en ungdomsuddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet
- Al forskning viser, at hvis du har haft et fritidsjob og har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet, så har du meget nemmere ved at bestå en ungdomsuddannelse, og du har meget nemmere ved at få et nyt job bagefter, siger Karsten Jensen, leder af boligsociale helhedsplan i Birkevænget og Nørrevænget.
Størstedelen af de unge i den særlige fritidsjobordning kommer fra indvandrerfamilier, hvor forældrene ikke selv har tradition for at gå i skole eller er i kontakt med arbejdsmarkedet.
- Målet er, at de skal have en arbejdsidentitet, og de skal have en ungdomsuddannelse og komme ud på arbejdsmarkedet, siger Karsten Jensen.
En økonomisk udfordring
Vibeke Grave kan ikke sætte noget nøjagtig tal på, hvor meget det koster Lolland Kommune at have en stor gruppe, som hverken er i arbejde eller under uddannelse.
- Vi har som kommune over de seneste mange år haft den største gruppe af førtidspensionister, når man sammenligner med alle andre kommuner. Så det er klart, hvis vi ikke får løst den her problematik nede i ungegruppen, hvor vi kan kvalificere de unge og få sendt dem videre, så er det første skridt til, at man måske ikke kommer med videre ud i voksenlivet, hvor man har et arbejde eller en uddannelse at stå op til, fortæller Vibeke Grave.
- Det vil blive dyrt, og derfor er vi meget optaget af at få fat i vores ungdom. Hvis vi kan få flyttet de cirka 30 procent, så er det en rigtig god forretning for os, tilføjer formanden for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune.
Lolland Kommune bruger cirka 10 millioner kroner årligt på at få udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse og hjælpe dem videre til at få et fuldtidsarbejde.