Uden for sommersæsonen er dyrene i Knuthenborg Safaripark på Lolland vant til at have parken helt for sig selv. Men lørdag var freden forbi.
Knuthenborg Safaripark slår nemlig dørene op for gæster i den kommende weekend, og det betyder, at deres sæsonmedarbejdere skal klædes ordentligt på.
Derfor de cirka 100 medarbejdere inviteret til introdag, hvor de skulle introduceres til parkens forskellige arbejdsopgaver. Mange af dem har arbejdet her tidligere, men i år er der også 40 helt nye ansigter.
- Det bliver super lækkert at komme i gang og se, om jeg kan mere, end jeg troede, siger 59-årige Janne Ljunquist.
Hun lider blandt andet af voldsom gigt, derfor er hun i første omgang blevet ansat som praktikant i maj måned.
- Jeg har jo nogle skavanker, så jeg kan ikke varetage alle opgaver, men skal som udgangspunkt sidde i porten, fortæller hun
Parken kan se frem til op mod 250.000 besøgende i løbet af sommerhalvåret, og det giver en del at se til.
Knuthenborg Safaripark åbner næste lørdag den 29. april klokken 10.00.