Knuthenborg navngiver nyfødt giraf

Den lille girafkalv i Knuthenborg er blevet døbt Chari, opkaldt efter en flod i Centralafrika.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Hej, Jeg hedder Chari.

Hvis giraffer kunne tale var det måske sådan, at den lille nyfødte girafunge i Knuthenborg ville sige til gæsterne i dyreparken.

Knuthenborgs nyeste girafkalv blev fredag morgen navngivet med navnet Chari. Det er navnet på en afrikansk flod med udspring i den Centralafrikanske Republik. 1400 kilometer senere løber den ud i Tchad søen.

Navnet er resultatet af en konkurrence på Facebook, hvor mere end 600 har deltaget.

På græs for første gang

Fredag blev den lille kalv også for første gang lukket ud til de andre dyr i parken, lidt mere end 14 dage efter fødslen.

- Det gik bare så godt med at få den lille ny giraf sikkert ud på Savannen sammen med resten af flokken, siger Lisbeth Høgh, dyrechef i Knuthenborg Safaripark.

I starten havde de andre giraffer dog så travlt med at komme ud, at de glemte den lille unge.  Den fulgte dog forsigtigt efter flokken, og har siden haft det godt på savannen.

Chari er den anden kalv, der er født i Knuthenborg denne sommer. Den anden kalv hedder Damisi.


Nyhedsoverblik