De fleste forbinder en safaripark med zebraer, giraffer og næsehorn, men Knuthenborg Safaripark består i dag af langt mere end blot eksotiske dyr på savannen.
I forbindelse med Knuthenborgs 50-årsjubilæum ser TV2 ØST tilbage på, hvordan safariparken har udviklet sig, siden den åbnede for 50 år siden.
Vi starter tilbage i 1969.
Her blev de første dyr sluppet ud i Knuthenborg Safaripark, og det fik folk til at strømme til Lolland. Siden dengang har de eksotiske dyr på savannen været omdrejningspunkt for parken, men i de seneste år har de levende dyr på savannen ikke været attraktion nok for gæsterne, ligesom gæsteantallene har været lave.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det har betydet, at dyrene i dag har fået selskab af mere mekaniske løsninger. Her kan blandt andet nævnes sidste års satsning. En dinosaurskov, hvor dyrenes bevægelser og lyde gør dinosaurerne livagtige. Men i dag finder man også et forlystelsesparadis og en vandlegeplads midt i safariparken.
Artiklen fortsætter under billedet.
Udvikler ny femårsplan
Det er en rigtig stor satsnings, og det <em>skal</em> lykkes
Derudover accelererer udviklingen med en helt ny femårsplan, der gør op med dyrene som den primære oplevelse. Planen løber op i knap 100 millioner kroner. Det er dobbelt så mange penge, man har brugt på at investere i de foregående fem år.
- Det er en rigtig stor satsnings, og det skal lykkes, siger Christoffer Knuth, der er ejer og daglig leder af Knuthenborg Gods.
Årsagen til Knuthenborgs nye, dyre satsning er lige så simpel, som den er nødvendig for et øget besøgstal.
- Hvis jeg ikke havde gjort det, hvis vi bare havde fastholdt og ikke udviklet os, så ville vi komme så langt ned i besøgstal, så vi ville have svært ved at overleve som selvstændig virksomhed, siger Christoffer Knuth.
Artiklen fortsætter under billedet.
Gyldne tider i 1969
Det var ellers gyldne tider, da Christoffer Knuths far åbnede for Maglemerporten i 1969 og inviterede folk på safari i grevskabets engelske parkanlæg.
Det med at se en zebra, der går rundt, det vil jeg ikke sige ikke er nok, men der skal nogle flere lag på
- Jeg kan huske vores gamle bogholder sagde, man lukkede folk ind fra klokken 9.00 om morgenen, og når der så ikke kunne være flere i parken, så satte man bommen ned, og så måtte de køre ud i den anden ende, siger Christoffer Knuth med latter i stemmen.
Artiklen fortsætter under videoen.
Det var dengang, at parken toppede med mere end 400.000 gæster på savannen, men i dag skal der mere til for at trække folk til parken.
- Der skal ske noget. Det med at se en zebra, der går rundt, det vil jeg ikke sige ikke er nok, men der skal nogle flere lag på, lyder det.
Hvis du skal have råd til store og spændende nyheder hvert år, så skal du have et højere gæsteantal.
De lag skal være med til at gøre noget ved en bekymrende udvikling, som safariparken har levet under de sidste mange år. Bortset fra sidste år, hvor det gode vejr og den nye dinosaurskov, indbød 325.000 gæster i Knuthenborg. Men i de foregående ni sæsoner har parken haft mellem 202.000 og 258.000 gæster årligt.
- Hvis du skal have råd til store og spændende nyheder hvert år, så skal du have et højere gæsteantal. Du skal opover 350.000-400.000 gæster. Så vi skal derop og være større end det, vi er i dag, siger Christoffer Knuth.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Tre centre gemmes bag kulisse
Tanken bag den såkaldte femårsplan er at forsøge at øge besøgstallet med tre stærkt tematiserede centre pakket ind i træer. Først og fremmest er der tale om den nyetablerede dinosaurskov.
Artiklen fortsætter under billedet.
Derudover skal det såkaldte Limpopoland udvides markant, og næste år åbnes der op for en helt ny abeskov i parken.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ved at de tre centre gemmes bag træer og buske kan det ikke ses fra den gamle del af parken, der fremover skal fungere som en slags kulisse mellem centrene.
- Meningen er, at man kører gennem de her kulisser, som oprindeligt var oplevelsen, lyder det.
Sociale medier skal i spil
Selvom der er endnu flere store forandringer på vej, har hverken parken eller dyrene noget at frygte. For som en del af den store plan, skal dyrene og parken bruges som et trumfkort, idet man vil renovere et dekadent fortidslevn, der er bygget af flintesten og i dag står tomt midt i parken. Fremover er det planen, at huset, der er anslået til at koste over 100 millioner kroner at bygge i dag, skal sættes i stand og være spisested for gæster.
Artiklen fortsætter under billedet.
De får en oplevelse, som de ikke kan få nogle andre steder
Planen er, at savannen skal rykkes helt tæt på bygningen, således at gæsterne kan opleve dyrene helt tæt på, mens de spiser. Her er håbet, at gæsterne vil dele deres oplevelser på sociale medier og på den måde lokke endnu flere gæster til parken.
Artiklen fortsætter under billedet.
Knuthenborgs sidste nye satsning er 10 safaritelte. Her kan gæsterne overnatte og opleve dyrene på savannen helt tæt på. De er bygget så sent som i februar og allerede i nuværende sæson kan gæster booke et safaritelt og stå op sammen med dyrene. Også her er håbet, at gæsterne vil fodre sociale medier som Instagram med deres oplevelser.
- De får en oplevelse, som de ikke kan få nogle andre steder, siger Christoffer Knuth om 2019-satsningen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Selvom de mekaniske forlystelser i parken fylder mere i dag end for 50 år siden, hvor parken åbnede, så er Christoffer Knuth ikke bange for at ødelægge hverken parken eller savannen, som hans forfædre skabte, og som er Knuthenborgs særkende. For det er de enestående dyreoplevelser sammen med de tre centre, der skal løfte besøgstallet.
Hvis du satte rusjebaner rundt omkring, så vil det ødelægge det. Det vil ikke være godt
- Vi skal derop og være større, end vi er i dag. Ellers risikerer vi, at kurven knækker, så du ikke har råd til nye investeringer, og så falder du ned, og så går det meget meget stærkt i dag. Hvis du satte rusjebaner rundt omkring, så vil det ødelægge det. Det vil ikke være godt. Det ville jeg heller ikke selv være glad for, men når du har det lukket i et område, der er skærmet af, så hindrer det ikke noget af det eksisterende, lyder det fra Christoffer Knuth.