- Det er ingen sejr. Men måske et skridt hen imod den.
Sådan siger Harald Krabbe fra Frederiksdal Gods, efter det er kommet frem, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet et afslag til at etablere et mini-vådområde i form af et vandhul på Lolland, der skal rense drænvand, før det ledes ud i havet.
- Afslaget er omstødt. Det vil sige, at man prøver at tage fat i sagen igen. Men det betyder ikke, at vi kan gå i gang med at grave vandhullet. Nu skal de dog i gang med sagsbehandlingen igen, og vi har også indsendt tegningen af vandhullet til dem.
Det er et ambitiøst projekt, som Frederiksdal Gods har i støbeskeen. I dag afvander et væld af drænrør cirka 250 hektar til Frederiksdal Gods, sådan så markerne ikke er for våde. Vandet ledes i dag af forskellige kanaler og rør direkte ud i Langelandsbæltet.
Planen bag projektet er at rense vandet for kvælstof, før det ledes ud i havet.
- Den ligger lige til højrebenet. Og vi bliver ved, indtil vi får et ja eller et klart nej. Set fra mit synspunkt, så er det skræmmende, hvad der sker med kloden lige nu. Vi er nødt til at sænke de her kvælstofniveauer. Nu kommer der nogle muligheder for at gøre noget ved det herfra - men jeg fik i første omgang afslag, fordi en gammel regel siger, at det sker for tæt på kysten. Og det synes jeg virker forkert, siger han.
Ville opsamle kvælstof
Planen indebærer at lave et lille mini-vådområde på en mark nær kysten, hvor den kan fange alle afledninger fra drænrør fra godsets jorde. Vandhullet bliver 365 meter langt, og 75 meter bredt - og skulle spare naturen for betydelige mængder kvælstof om året - faktisk kunne en sjettedel af reduktionsmålet for hele kystområdet langs Smålandsfarvandet og Storebælt klares med dette ene vandhul.
Sidste år fik Frederiksdal Gods dog ikke tilladelse til planerne af Kystdirektoratet. Vandhullet ligger nemlig indenfor havbeskyttelseslinjen 300 meter fra kysten, og ville beskadige et unikt kystlandskab.
Meldingen kom, selvom vandhullet ligger bag et dige, og således ikke er synligt fra vandet - og selvom projektet handlede om at ændre en pløjemark til et naturområde.
Det er den afgørelse fra Kystdirektoratet, der nu er underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
- Der er jo ikke nogen, der er interesserede i at ødelægge naturen. Vi skal efterlade en verden til vores børn og børnebørn, og det kan vi ikke, som vi kører kloden lige nu. Vi har et problem med vores CO2-udledning og med den måde, som vi driver landbrug på. Jeg spørger jo så bare mig selv som landmand, hvad kan jeg gøre for at forbedre det i dag, siger Harald Krabbe, Frederiksdal Gods.
Han håber, at den nye sagsbehandling ender med en tilladelse.
- Det bliver jo mere og mere tydeligt for alle, at vi skal gøre noget for miljøet. Og det kan godt være, at vi skal se på den her 300-meters regel, hvis det gælder almenvældets bedste, siger han.