¨

Klage aflyser Femern-underskrift

Foto: TV ØST

En klage over udbudsprocessen på Femern-projektet aflyser et planlagt underskriftsarrangement i København.

Det var planen, at de entreprenører, der har vundet udbuddet af Femern-projektet, ved et stort anlagt arrangement den 13. maj skulle underskrive deres kontrakter.

Men en klage over udbudsprocessen aflyser nu arrangementet

- Det kan oplyses, at der den 11. maj 2016 er indgivet en klage over udbudsprocessen på Femern-projektet ved Klagenævnet for Udbud. Femern A/S har iværksat en gennemgang af klagen, skriver Femern A/S på deres hjemmeside.

De uddyber, at aflysningen sker på grund af "forsigtighedsgrunde"

To entreprenører bag klagen

Ifølge Fagbladet Ingeniøren er de to af de bydende entreprenører, der har klaget over processen, men Femern A/S har ikke yderligere kommentarer til, hvad præcis klagen dækker over.

På deres hjemmeside skriver de, at de er i dialog med de vindende entreprenører om, hvordan de bedst håndterer situationen fremadrettet. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App