Kirke-pris går til solid succes der trækker fulde huse

Tidligere skuespiller Jesper Vigant løber i dag med Den Kirkelige Innovationspris, der uddeles af Lolland-Falsters Stift.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den tidligere skuespiller Jesper Vigant har kun været præst i lidt over et år. I dag vinder han Den Kirkelige Innovationspris for at udvikle og styrke det kirkelige liv i Lolland-Falsters Stift. Uge efter uge har han nemlig hver onsdag morgen inviteret til en halv times morgensang i Sankt Nikolai Kirke i Nakskov.

quote Jeg formidler 100 procent på de virkemidler, jeg har benyttet mig af som skuespiller. Forskellen er bare, at det her er ikke en rolle, det her er mig

Jesper Vigant, sognepræst

Helt frisk fra morgenstunden

Den ugentlige morgensang planlægges sammen med kirkens unge konfirmander. og tilslutningen har været overvældende. Over 100 mennesker møder op hver gang.

- Det er sådan en glædesfølelse. Man møder nye mennesker, som man kan tale med. Jeg synes bare, at det gør mig helt frisk fra morgenstunden af, fortalte Winnie Vejlø, da TV2 ØST var med til morgensang for at lave en reportage tilbage i januar.

Den unge konfirmand Asbjørn Lund Winther supplerede:

- Det giver en dejlig ro på hele dagen. Det er en oplevelse at komme herop og høre musikken og salmerne, fortalte han. 

Varieret karriere som skuespiller

Ifølge dansk films database er Jesper Vigant uddannet fra Århus Teaters Elevskole fra 1984-87. Herefter var han fra 1987 til 1995 tilknyttet Aalborg Teater og spillede med i "I min morfars hus", "Aladdin", Oldfux i "Den stundesløse" og "Victor".

Artiklen fortsættes under billedet.

Tilslutningen til morgensang i Sankt Nikolai Kirke i Nakskov hver onsdag har været overvældende og over 100 mennesker er mødt op hver gang. 
Tilslutningen til morgensang i Sankt Nikolai Kirke i Nakskov hver onsdag har været overvældende og over 100 mennesker er mødt op hver gang.  Foto: Mathilde Reimer - TV2 ØST

Derudover har Jesper Vigant været med i en del musicals blandt andet som konferencieren i "Cabaret" på Aalborg Teater og i en række forestillinger på Gladsaxe Teater, bl.a. som vandsælgeren Wang i "Det gode menneske fra Sezuan" og som Christian i "Cyrano". Jesper Vigant har også været med i flere film som ungdomsfilmen Rich Kids, og han spillede Palle i TV2´s filmatisering af Morten Korchs "Ved Stillebækken".

Læs også
Skuespiller springer ud som præst: Kom med til hans første konfirmation
Læs også
Skuespiller springer ud som præst: Kom med til hans første konfirmation

Efter en karriere som skuespiller begyndte Jesper Vigant at studere teologi ved Københavns Universitet, og den 1. marts 2018 blev han ansat som sognepræst i Sankt Nikolai sogn i Nakskov og i Sandby-Branderslev sogn.

Så dét med at stille sig op foran et publikum er ikke ukendt for ukendt for sognepræst Jesper Vigant.

- Jeg formidler 100 procent på de virkemidler, jeg har benyttet mig af som skuespiller. Forskellen er bare, at det her er ikke en rolle, det her er mig. Men virkemidlerne er de samme, sagde Jesper Vigant til TV2 ØST i januar.

Artiklen fortsættes under billedet.

Virkemidlerne som præst og skuespiller er de samme. Forskellen er,  at som præst spiller jeg ikke en rolle, det er mig, fortalte Jesper Vigant til TV2 ØST, da vi besøgte kirken tidligere på året. 
Virkemidlerne som præst og skuespiller er de samme. Forskellen er,  at som præst spiller jeg ikke en rolle, det er mig, fortalte Jesper Vigant til TV2 ØST, da vi besøgte kirken tidligere på året.  Foto: Mathilde Reimer - TV2 ØST

Den Kirkelige Innovationspris tildeles en person eller en gruppe af personer, der i løbet af året har gennemført et godt kirkeligt projekt i stiftet. Alle har i løbet af foråret haft mulighed for at stille forslag, der blev offentliggjort og sendt til afstemning på Lolland-Falsters Stifts hjemmeside.

Otte initiativer indstillet

Otte initiativer blev indstillet, blandt andet sognepræst Rebekka Maria Brandt Kristensen, der har tilbudt kristen yoga i Utterslev og Søllested kirker, Skovkirken i Karlebyskoven på Vestlolland, der tilbyder udendørs gudstjenester og genbrugsbutikken "Ting & Sager" i Horbelev, hvor konfirmander og deres familier har kunnet komme forbi og låne konfirmationstøj helt gratis. Initiativet  er et samarbejde mellem genbrugsbutikken og menighedsrådet i Horbelev. 

Læs også
Ny fidus på Falster - unge kan låne brugt konfirmationstøj helt gratis
Læs også
Ny fidus på Falster - unge kan låne brugt konfirmationstøj helt gratis

I alt 324 personer valgte at stemme på deres favoritprojekt, heraf stemte over 125 på Jesper Vigant. Prisen uddeles på Lolland-Falsters Stifts årsmøde, det såkaldte landemodet, der finder sted i dag onsdag. Da Jesper Vigant er sygemeldt i øjeblikket, er det organist Erik Lauge Mikkelsen, der modtager prisen.

Gense indslaget om det populære initiativ morgensang i Sankt Nikolai Kirke i Nakskov her:

I efteråret begyndte sognepræst Jesper Vigant,at afholde morgensang i kirken for at inddrage borgerne og konfirmanderne på en ny måde. Det har fået folk til at strømme til kirken. 

 


Nyhedsoverblik