For femte år i træk vokser arealet med kraftigt iltsvind. Det fremgår af den seneste iltsvindsrapport, som Miljøstyrelsen netop har offentliggjort.
Femern Bælt samt farvandet øst for Falster, Mecklenburg Bugt, fremhæves som nogle af de områder, der er hårdest ramt.
Men også Mariager Fjord, Haderslev Fjord, det nordlige Bælthav, det sydlige Lillebælt og tilhørende sydøstjyske fjorde og Det Sydfynske Øhav var hårdt ramt i midt september, da målingerne blev foretaget.
Videnskabeligt er det spændende at følge, men for vores havmiljø er det en katastrofe
Rapporten er udarbejdet af Aarhus Universitet og er baseret på Miljøstyrelsens målinger.
Medforfatter på rapporten er seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
Han gør det klart, at situationen er alvorlig.
- Iltsvind er den ultimative konsekvens af de mange næringsstoffer, der kommer til de indre danske farvande. Videnskabeligt er det spændende at følge, men for vores havmiljø er det en katastrofe, siger han i en artikel på universitetets hjemmeside.
Et usynligt problem
Jens Würgler Hansen har udarbejdet rapporter om iltsvind gennem de sidste 11 år, hvor af den seneste er nummer 42 i rækken. Iltsvind betyder i sidste ende, at dyr og planter ved havbunden dør. Og det kan tage meget lang tid før tilstanden atter bliver normal, påpeger han.
- Jeg tror, problematikken ville blive taget meget mere alvorligt, hvis dyr og planter døde på land. Under vandet er det ikke synligt, og iltsvind er desværre en abstrakt ting for rigtig mange af os.
- Mange områder rammes igen år efter år, og jeg er bekymret for, at danskerne har vænnet sig til, at situationen er dårlig i vores indre farvande. Vi er vant til at høre om iltsvind. Og så er der svært at trænge gennem med budskabet om, at det faktisk er blevet værre tilføjer han.
Trods den manglende synlighed, så er der tale om store arealer.
Således var et område på 3.500 kvadratmeter – det vil sige et areal større end Fyn – i midt september ramt af "moderat eller kraftigt" iltsvind, imens områder med "kraftigt" iltsvind dækkede et areal på 1.200 kvadratmeter, svarende til Lollands areal.
Iltsvindet i september 2022 er det tredje største, der er registeret siden 2008.
Det er Miljøstyrelsens lokale enheder, der måler iltforholdene i Danmarks farvande. Det sker i dag på op til 150 stationer fordelt over de danske farvande.
Problemet er vokset siden 2010
Ifølge kontorchef Berit Borksted fra Miljøstyrelsen er der brug for omfattende reduktioner i kvælstofudledning for at komme problemet med iltsvin til livs.
- Planter, fisk og bunddyr er i store områder tvunget til at forsøge at overleve tilbagevendende iltsvind. Det fremgår af iltsvindsrapporten, at det med statistisk sikkerhed kan påvises, at problemet med iltsvind er vokset siden 2010, siger hun og tilføjer.
- For at opnå god økologisk tilstand i havet er der brug for at nedbringe udledningen af næringsstoffer. Det gælder både udledningen fra Danmark og fra andre lande.
Udledningen til kystvande fra danske landarealer skal nedbringes til cirka 38.400 tons kvælstof for at understøtte, at der kan opnås god økologisk tilstand og opfylde vandrammedirektivet, oplyser Miljøstyrelsen.
Gennemsnittet for kvælstofudledningen i perioden 2016-2018 var på 56.300 tons, hvormed der er tale om behovet for at reducere kvælstofudledningen med næsten en tredjedel.
Miljøstyrelsen følger kontinuerligt situationen med iltsvind i de danske farvande fra juni til november, og kan følges her.