Kampfly trænede over Lolland

Julia Lorentzen fra Søllested undrede sig over kampfly der trænede over Lolland ved middagstid fredag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ved 11-tiden fredag blev luftrummet over Lolland fyldt med larm fra et F16-kampfly. Og det stod på i cirka en halv time - og det undrede Julie Lorentzen fra Søllested. Derfor henvendte hun sig til redaktionen med videoen nedenfor med ordene:

To jetfly, eller hvad de kaldes, har lagt deres vej forbi Lolland lige over vores bolig. De har fløjet rundt mindst en halv time og "leget". Det har vi aldrig oplevet før, skrev hun.

Ifølge Lars Skjoldan, kommunikationsmedarbejder, var det ikke tredje verdenskrig eller en invasion, der foregik.

- Der var tale om en og ikke to F16-kampfly fra Flyvestation Skrydstrup ved Vojens, der foretog instrument-træning i luftrummet over Lolland. De sker for at piloterne kan holde deres færdigheder skarpe. Larmen fra flyene kan virke højere, når skydækket er fast og lavt, fortæller Lars Skjoldan.

Han oplyser, at der letter mellem 10 og 15 kampfly fra Skrydstrup hver dag - og langt de fleste træninger foregår over Nordsøen.

Julia Lorentzen, Søllested, har uploadet nedenstående video via www.tv2east.dk/sendvideo


Nyhedsoverblik