By kæmper mod vindmøller igen

Sidste år droppede DONG planer om vindmøller i Kappel på Vestlolland. Men nu har et andet vindmølleselskab overtaget projektet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den lille by Kappel på Vestlolland er havnet i modvind endnu engang.

Sidste år droppede energiselskabet DONG sine planer om kæmpe-vindmøller i byen efter en ihærdig modstand fra borgerne, der efter fem års kamp troede de havde vundet kampen over vindmøllerne.

Nu viser det sig dog, at at et andet vindmølleselskab har fået øje på Kappel. Ifølge byens borgere er DONG Energys skrottede testvindmølleprojekt overtaget af European Energy A/S, og Naturstyrelsen bekræfter at selskabet er i gang med at søge om tilladelse til at opføre vindmøllerne i området.

- Borgerne i Kappel undrer sig over, at de intet har hørt om den nye investors overtagelse af projektet og undrer sig over, at de danske myndigheder det ene øjeblik vurderer Kappel-området som ikke egnet til så store testvindmøller og det næste øjeblik vurderer det som egnet, skriver borgerne i Kappel i en pressemeddelelse. 

European Energy A/S vil opføre syv vindmøller og det er tredje gang at projektet forsøges gennemført på Vestlolland.   

Vil kæmpe videre

Naturstyrelsen forventer, at European Energy A/S får de sidste tilladelser, så de har mulighed for at opføre vindmølleprojektet ved Kappel og Vesternæs.

- Muligheden for det samme projekt, vil jeg mene er store, da man har prøvet sagen i Naturklagenævnet, siger Holger Bisgaard, der er kontorchef i Naturstyrelsen.

Ifølge Lolland Kommune så er der intet at komme efter, da vindmølletestcenteret er en del af lokalplanen.

- De passer kanongodt ind i vores grønne strategi og vi har et massivt byrådsflertal, der støtter den grønne energi. Kappel har vist, at man har undersøgt alle mulige ting efter dansk lovgivning, og de tilladelser er på plads, siger Gert Mortensen (S), som er formand i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Lolland Kommune.

I Kappelgruppen vil de kæmpe videre, som de har gjort i næsten syv år, selvom alle tilladelser er på plads.

- Vi vil slås. For det her det er et overgreb mod natur, befolkning og landskabet, siger Kirsten Nielsen.

Du kan læse mere om Kappelgruppens modstand mod vindmølleprojektet her.


Nyhedsoverblik