En model af julemandens tro hjælper Rudolf er dukket op igen i Nakskov.
Det sker efter at den mandshøje figur forsvandt fra Nakskov Juleby i weekenden.
Det skriver Extra Posten Lolland.
Den naturtro figur er normalt spændt foran julemandens kane i julebyen, men figuren blev fundet torsdag morgen ved Naturskolen og Teglværket i Nakskov.
Figuren havde et par småskrammer, men ikke værre, end at de let kunne lappes.
Rudolf er nu tilbage i julebyen til glæde for børn og barnlige sjæle.