Jagter skatte på havbunden, før de bliver gemt for evigt

Museumsfolk scanner i disse dage havbunden langs Rødby Havn for at finde levn fra fortiden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Morten Johansen, der er Museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, sejler i denne tid frem og tilbage langs kysten ud for Rødby Havn.

quote Det kunne være sjovt at finde et vrag, som har besejlet Rødby i 1800-tallet

Morten Johansen, museumsinspektør, Vikingeskibsmuseet, Roskilde.

Her leder han efter gemte skatte under havoverfladen, inden de store maskiner, der skal bore tunnelen til Femernforbindelsen ud, kommer og dækker skattene til med opgravet materiale.

- Det er os, der har det arkæologiske ansvar for det, der ligger i vandet rundt om Sjælland, siger Morten Johansen.

Med en sonarskærm og et søkort der viser, hvor dybt der er, kan Morten Johansen scanne havbunden for skibsvrag.

- Når der er noget på havbunden, vil det vise sig som en skygge på skærmen, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det er denne båd museumsfolkene sejler rundt i.
Det er denne båd museumsfolkene sejler rundt i. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Der ligger mange ting på bunden, men det er lagt fra alt, der har interesse.

- Det er helt tydeligt, når det er et vrag, det kan man sagtens genkende, siger Morten Johansen.

God chance for interessante fund

Museumsinspektøren har været i gang med scanningerne af havbunden i et par dage. Men han har endnu ikke fundet noget interessant.

Men ifølge Morten Johansen er der en chance for, at der bliver gjort fund af interesse.

- Der skal laves landopfyldning helt ud til den inddæmmede Rødby Fjord. Og der har været aktivitet i 1500- og 1600-tallet. Så muligheden for at finde et vrag eller en anløbsbro er til stede. Men det finder vi først ud af, når vi har kigget i et par dage, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Projektet er sat til at vare to uger.
Projektet er sat til at vare to uger. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Projektet er meget vejrafhængigt. Det kræver, at der ikke er for store bølger og for meget vind.

- Vi sejler og scanner havbunden i nogle parallelle linjer, og det skal være temmelig stille vejr.

Fra stenalderen til 1800-tallet

Filerne fra sonaren bliver sendt til Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor de bliver kigget igennem.

- Når vi sejler, har vi fokus på at sejle lige, og ikke på, hvad sonaren optager, siger museumsinspektøren

Og bliver der fundet noget af interesse, sendes der dykkere i vandet for nærmere eftersyn.

Femernsundtunnel
Læs også
Tysk flaskehals på dansk tunnelprojekt er endelig forløst
Femernsundtunnel
Læs også
Tysk flaskehals på dansk tunnelprojekt er endelig forløst

- Det kunne være sjovt at finde et vrag, som har besejlet Rødby i 1800-tallet, eller en lille skude, som har været brugt til omladning. Men vi kigger også efter stenalderen, når vi er der. Vi laver nogle boringer og ser på sammensætninger af jordlaget, siger Morten Johansen.

Projektet er sat til at vare to uger.


Nyhedsoverblik