Internater presses: Flere og flere vil af med deres kæledyr

Hos Fuglebjerg Dyreinternat har de indtil videre fået indleveret dobbelt så mange katte i år, som de gjorde hele sidste år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kaniner, katte og andre husdyr fylder lige nu sendeområdets dyreinternater op.

Sidste år stod folk i kø for at få et husdyr under corona. Nu er billedet vendt på hovedet og flere ønsker at komme af med deres dyr.

- Jeg tror, der er alt for mange, der har købt sig en kanin under corona, og nu skal vi ud og rejse, og så skal de af med dem, lyder det fra Benny Jørgensen, der er leder af Fuglebjerg Internat.

quote Jo flere katte, vi kan hjælpe, jo bedre. Men der skal være plads til dem på internaterne, så vi kan ikke tage nogen ind, hvis der sidder nogen der i forvejen

Lone Nielsen, direktør i Kattens Værn

Det er både kaniner og katte, der bliver indleveret i år. Indtil videre er der blevet indleveret 45 kaniner i år på Fuglebjerg Dyreinternat. Det er dobbelt så mange som hele sidste år. Internatet forventer, at der vil blive indleveret 1000 katte i 2021, hvilket er rekord.

Hvis antallet af indleverede dyr bliver for stort, kan internattet blive nødt til at få flere end normalt aflivet.

- Ikke de sunde og raske katte, men nogen af dem, hvor vi på nuværende tidspunkt vil sige “de skal sidde her i en måned, "eller "så får vi rettet op på det og det”, de får nok ikke chancen, hvis vi får for mange katte ind, for så bliver der mere kort elastik. Det er konsekvensen, der er færre, der overlever, lyder det fra Benny Jørgensen.

Artiklen fortsætter under billedet

Det er både katte og kaniner, som folk gerne vil af med.
Det er både katte og kaniner, som folk gerne vil af med. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Også hos Falsters Internat i Stubbekøbing og hos Kattens Værn, der driver et internat i Slagelse, har de oplevet et enormt boom af indleverede dyr i forhold til sidste år.

- Sidste år der var det sådan, at hver gang vi lagde nye dyr op på nettet, så stod folk i kø. Så vi havde et nummersystem for at få folk ind, siger Gitte Petersen, der er leder af Falsters Internat.

- Vi ser et andet billede i år. Nu er det mere med indgang af dyr end udgang af dyr. Det er klart, at det gør jo, at vi lige pludselig får en flaskehals, fordi vi ikke kommer af med dem i det tempo, som vi får dem ind.

Læs også
Er din kat ikke mærket? Så kan naboen tage den
Læs også
Er din kat ikke mærket? Så kan naboen tage den

- Jo flere katte, vi kan hjælpe, jo bedre. Men der skal være plads til dem på internaterne, så vi kan ikke tage nogen ind, hvis der sidder nogen der i forvejen. Så vi er jo meget interesserede i, også for kattens velbefindende, at den kommer ud i et blivende hjem, så hurtigt, det kan lade sig gøre, lyder det fra Lone Nielsen, der er direktør i Kattens Værn.

På dyreinternatet i Fugleberg og Stubbekøbing bruger de plejefamilier til dyrene, og de er på udgik efter flere.  

Fuglebjerg Dyreinternat fik tilbage i juli dobbelt så mange indleveringer af katte sammenlignet med hele sidste år.
Fuglebjerg Dyreinternat fik tilbage i juli dobbelt så mange indleveringer af katte sammenlignet med hele sidste år. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Video: Se videoen om internaterne lige her 


Nyhedsoverblik