Inspirerer næste generations brandmænd - lokalt brandværn holder sommerskole for børn

Børn i alderen 8-12 år, der drømmer om at blive brandmand, har i denne uge kunnet få forsmag på jobbet i en uges sommerskole på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skolernes sommerferie byder traditionelt på fodboldskoler, håndboldskoler, sommerlejre og i Lolland Kommune nu også en uge i lære som brandmand.

Lolland-Falster Brandvæsen har i denne uge inviteret børn i alderen 8-12 år til brandmandsskole, hvor børnene lærer om alt fra at slukke en brand, lægge slanger ud, give livreddende førstehjælp og samarbejde.

quote Jeg har altid synes, at det lyder rigtig interessant at være brandmand

Gabriella Rasmussen, Torrig

En af dem, som har valgt at bruge en uge af sin sommerferie på brandmandsskolen er 9-årige Gabriella Rasmussen fra Torrig på Lolland:

- Jeg har altid synes, at det lyder rigtig interessant at være brandmand.

- Og det var sjovt at finde ud af, jeg godt kunne, tilføjer hun.

Sommerskolen er en blanding af teori og praksis inden for de grundlæggende færdigheder og principper i brandvæsenets arbejde.

En af dem, som har valgt at bruge en uge af sin sommerferie på brandmandsskolen er 9-årige Gabriella Rasmussen fra Torrig på Lolland.
En af dem, som har valgt at bruge en uge af sin sommerferie på brandmandsskolen er 9-årige Gabriella Rasmussen fra Torrig på Lolland. Foto: Signe Kaalund - TV2 ØST

- Nogle gange har vi skullet sidde i lokalet og lytte – men bagefter har vi hele tiden lavet noget sjovt, påpeger Gabriella Rasmussen og tilføjer:

- Så nu vil jeg gerne være brandmand.

Og 11-årige Theodor Damkjær fra Langø på Lolland er enig:

- Nu har jeg prøvet det en uge – jeg synes, det er sjovt, siger han og fremhæver blandt andet de øvelser, de har prøvet:

- I går skulle vi ind i den røde container, der står derovre (røgdykkercontaineren, red.), hvor vi skulle kravle gennem en forhindringsbane.

Brandskoleeleverne lærer blandt andet at lægge slanger ud som det gøres ved en rigtig brand.
Brandskoleeleverne lærer blandt andet at lægge slanger ud som det gøres ved en rigtig brand. Foto: Signe Kaalund - TV2 ØST

Og dem, der underviser, har selv uddannelsen i ganske frisk erindring.

Kurset forestås nemlig af lokale brandkadetter – unge mellem 13 og 18 år – der selv er ved at tage grunduddannelsen til brandmand hos Lolland-Falsters Brandvæsen.

Læs også
Unge brandkadetter videreuddannes: - Det er super fedt
Læs også
Unge brandkadetter videreuddannes: - Det er super fedt

- Min rolle har været, at koordinere det hele og sørge for, at alting spiller, forklarer Jakub Bugajski, der er brandkadet ved Lolland-Falsters Brandvæsen.

- Jeg udvikler mig stadigvæk, og jeg får også nogle ting, jeg kan bruge, med herfra, siger han videre.

Jakub Bugajski er brandkadet og selv ved at uddanne sig til brandmand hos Lolland-Falsters Brandvæsen.
Jakub Bugajski er brandkadet og selv ved at uddanne sig til brandmand hos Lolland-Falsters Brandvæsen. Foto: Signe Kaalund - TV2 ØST

Jakub Bugajski oplever, at de unge brandmænd går til opgaven med krum hals:

- I starten af ugen var de meget stille, forståeligt nok, fordi de ikke kendte hinanden – men som ugen er gået frem, har de lært hinanden at kende, og jeg synes, de har klaret det meget fint.

Lolland-Falster Brandvæsen planlægger at afholde brandmandsskole igen til næste år, og det både for børn i Lolland og Guldborgsund Kommune.


Nyhedsoverblik