I kritisk tilstand efter voldsomt færdselsuheld

To biler stødte i morges sammen nær Maribo. En mand er blevet fløjet til Rigshospitalet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tidligt i morges omkring klokken halv syv skete der et færdselsuheld mellem Maribo og Bandholm på Skibevej.

Det var ifølge vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tale om to biler, med én passager i hver, der stødte sammen.

Det skriver Folketidende.

Politiet er endnu ikke helt klar over, hvordan sammenstødet er sket. Teknikere befinder sig i øjeblikket på stedet for at fastslå årsagen.

Den ene af de to bilister blev klemt fast da uheldet skete og var ikke ved bevidsthed, da beredskabet ankom.

En lægehelikopter hentede manden, som ifølge politiet er en 31-årig mand, der ikke er fra lokalområdet. Han er blevet fløjet til Rigshospitalet. Hans tilstand er kritisk, fortæller vagtchefen.

Den anden bilist er ikke kommet til skade ved sammenstødet.


Nyhedsoverblik