Hver tredje borger i Lolland Kommune har ingen fast læge

Stadig flere borgere har ingen fast læge. Det får nu kritik. Værst er det på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden Lars Løkke Rasmussen kom til magten i 2015, er antallet af patienter i landets 30 yderkommuner, der ikke har adgang til egen fast læge, tredoblet. Fra 31.000 i 2015 til nu 93.000 patienter. Det viser nye tal, som Praktiserende Lægers Organisation har trukket for DR Nyheder i det såkaldte yderregister under Sundhedsdatastyrelsen.

80 procent af de borgere, der ikke har egen fast læge, er bosat i yderkommunerne, viser tallene. Værst ser det ud i Lolland Kommune, hvor knap 41 procent af borgerne ikke har en fast praktiserende læge.

Patienterne er i stedet henvist til lægebehandling på de såkaldte udbuds- og regionsklinikker, der de senere år er skudt op flere steder rundt om i landet. I Lolland Kommune er det kun godt halvdelen af borgerne der har en fast læge. Det er et kæmpe samfundsproblem, mener Christian Freitag, der er formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

- Når det særligt rammer nogle geografiske områder, som er langt fra byerne, så er det ekstra hårdt. Der er mange, der ikke har så højt et uddannelsesniveau og som ikke forstår at bruge sundhedsvæsenet på den måde, andre mennesker forstår at bruge det. Så det forstærker problemet, at det lige er i de områder, der især mangler læger, siger han.


Nyhedsoverblik