Havet steg og steg - og til sidst stod det 3,5 meter over dagligt vande.
I disse dage er det 150 år siden, at den største stormflod i nyere tid ramte Danmark.
Mindst 260 omkom dengang i Danmark og på havet som følge af stormen - og dødstallene i vores nabolande var endnu højere. En strøm af tragedier fulgte i kølvandet på katastrofen. Nogle af dem kan du læse i TV2 ØSTs lange fortælling til nettet om stormen.
Kort fortalt skete der det, at en meget voldsom storm pressede havvand ind i Østersøen. Senere, da stormens centrum drev mod øst, slog vinden om, og vandet blev skubbet ud af Østersøen igen, og stemmede op, da det skulle igennem de indre danske farvande. Her blev store kystområder på blandt andet Lolland, Falster og Sydsjælland oversvømmet. Det er tidligere blevet anslået, at omkring en tredjedel af Lolland og Falster var dækket af vand.
Den forfærdelige hændelse blev søndag markeret på Falster, hvor der blandt andet var mindegudstjeneste i Gedesby Kirke, et fakkeltog på Marielyst og en stemningsaften i den gamle pumpestation, der efter stormfloden blev bygget ved Bøtø Nor.
- Stormfloden i 1872 er en væsentlig del af områdets historie, så det er vigtigt at markere det mange forskellige steder, siger Christian Schou, der er formand for det lokale digelag.
Ved arrangementet er der blevet afsløret en stormflodspæl, der viser hvor højt vandet stod dengang: 3,30 meter.
- Så kan du se, hvor højt vandet stod - og hvor højt det dige, der skal beskytte dig mod en lignende hændelse er, siger han.
Kommer til at ske igen
Men selvom stormfloden var en historisk slem hændelse, så er der ingen grund til kun at se det som et emne i historietimerne. Det vil nemlig ske igen i fremtiden - og med den globale opvarmning langt oftere end før i tiden.
Sådan lyder meldingen fra Kystdirektoratet i en pressemeddelelse.
- Vi har da lært noget af 1872, for det var med udgangspunkt i denne stormflod, vi for eksempel byggede de store diger på Lolland og Falster. Alligevel vil en tilsvarende storm forårsage kæmpe ødelæggelser også i dag, siger Kystdirektoratets kysttekniske chef, Per Sørensen, i en pressemeddelelse.
Når det igen vil blive slemt, så skyldes det ifølge Per Sørensen, at kystområderne har ændret sig markant siden den store stormflod i 1872. Bebyggelsesgraden er højere. Kystbyerne er vokset og rummer i dag langt større værdier som for eksempel huse og infrastruktur, der kan blive oversvømmet. Der er kort sagt flere mennesker med et beskyttelsesbehov.
- Når vi arbejder med klimatilpasning og kystbeskyttelse i dag er det derfor en konkret investering i at begrænse de økonomiske og menneskelige skadevirkninger ved fremtidens stormfloder, siger Per Sørensen.
Flere danske områder er i fare
Siden 2007 har alle EU-lande været forpligtet til at udpege de mest oversvømmelsestruede områder i deres respektive lande. I den seneste danske udpegning fra 2018 blev 14 danske risikoområder udpeget. I ti af disse indgår den historiske vandstand fra 1872 i udpegningsgrundlaget.
Stormfloden i 1872 var på alle måder en ekstrem hændelse. En stormflod, som den vi så i 1872, forekommer statistisk set mindst én gang på 1.000 år. Hvornår det bliver, er ikke til at forudsige, men der er risiko for, at den slags voldsomme storme vi blive hyppigere i fremtiden. Ifølge IPCC (FN’s klimapanel) vil klimaforandringer komme til at betyde ikke bare en generel havvandsstigning, men også en stigning i ekstreme vejrhændelser som oversvømmelser og stormflod.