Lørdag eftermiddag var en golden retriever ude at gå tur i Maribo med sin ejers børn, da den pludselig kom i problemer ved mosen i Blæsenborg.
- Hunden får færten af en and og stikker af efter den ude i søen og begynder at svømme. Men han kommer for langt ud, for han stikker af med sådan en yoyo-snor, og den får fat i nogle grene, og så sidder han fast derude, fortæller Jesper Atkinson Pedersen, indsatsleder fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Indsatsleder: Næsten den værste indsats, jeg har været på
Balder fik til sidst reddet sig op på kanten af en lille ø, hvorfra han gøede efter hjælp.
Det er næsten den værste indsats, jeg nogensinde har været på
- Det er næsten den værste indsats, jeg nogensinde har været på. Sådan en lille hjælpeløs hund, siger indsatsleder Jesper Atkinson Pedersen.
Han fortæller, at det lykkedes for Balder at komme op på øen, hvorfra han bliver reddet op i en redningsbåd og hentet ind.
- Vi fik reddet den i land uden skrammer og skader, siger Jesper Atkinson Pedersen.
- De fik løsnet ham, trukket ham op i gummibåden, og så sad han stille og roligt i gummibåden, til de igen kom i land.
Sød og rolig retriever
Ifølge indsatslederen var det helt afgørende, at Balder var en sød og rolig hund. Det gjorde nemlig, at både dyr og mennesker kunne bevare roen under redningsaktionen.
- Der skal altså meget til, før en brandmand sætter sig ned i en gummibåd med en hund, der er bange. Han ved jo ikke, at vi er på vej ud for at hjælpe ham, siger Jesper Atkinson Pedersen.
- Men nu var Balder en rigtig sød retriever, der bare var kærligheden selv.