Hollywood-film optaget på Lolland får snart premiere

Christopher Nolans film, der blandt andet er filmet i Rødbyhavn, ventes at få premiere i august. Lolland har markant plads i filmens trailer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Christopher Nolans kommende science fiction-film ’Tenet’ får sandsynligvis udskudt sin premiere – men ventes alligevel at ende i biografen i Danmark og resten af verden udenfor USA den 27. august.

Det skriver filmmediet Filmz.dk.

’Tenet’ har stor lokal interesse, da dele af filmen under stort hemmelighedskræmmeri blev optaget med base på Lolland i september sidste år, hvor filmsettet havde base i Vesthavnen i den lollandske by Rødbyhavn.

International film, Rødbyhavn
Læs også
Stjerneinstruktør indspiller i al hemmelighed ny film i Rødbyhavn
International film, Rødbyhavn
Læs også
Stjerneinstruktør indspiller i al hemmelighed ny film i Rødbyhavn

Allerede under indspilningen var der stor interesse for filmen – og en angiveligt psykisk syg indbrudstyv blev da også anholdt, da han forsøgte at stjæle papirer under et indbrud i den afspærrede filmby på kajen.

Optagelserne fra Lolland menes at få en markant plads i filmen og vises da også som nogle af de allerførste i filmens officielle trailer.

Filmen har stjerner som Robert Pattinson, Michael Caine, Elizabeth Debicki og John David Washington på rollelisten.

Artiklen fortsætter under filmens officielle trailer.

Filmet i syv lande

Christopher Nolan har skrevet eller instrueret store Hollywood-film som InterstellarInceptionThe Prestige og The Dark Knight. Den aktuelle film er optaget i syv lande, men en del scener til havs og i en stor vindmøllepark er i virkeligheden optaget i farvandet omkring Rødsand 2, der ligger ud for Rødbyhavn og Nysted og består af 90 havvindmøller.

Stor filmby i Rødbyhavn
Læs også
Mystisk filmoptagelse ramt af indbrud – mand anholdt
Stor filmby i Rødbyhavn
Læs også
Mystisk filmoptagelse ramt af indbrud – mand anholdt

I filmen skal hovedpersonen forsøge at redde Jorden fra sin undergang ved – populært sagt – at spole tiden tilbage, mens begivenhederne stadig sker.

Filmens premiere er blevet udskudt på grund af coronanedlukningen og ventes at blive yderligere udsat i USA.


Nyhedsoverblik